onsdag den 23. juni 2010

jeg tænder bestemt ikke på tænder

Jeg er ikke bare træt. Jeg er meget træt. Liv er ved at få en ny tand, og hun er fuldstændig utrøstelig i meget lange perioder. Vi prøver alt med gåture, masser af kram og kys, dejlig mælk, banan, sang, læse bøger, Teletubbies - altså alle de ting, som Liv plejer at blive glad for. Men intet virker. Til sidst fandt vi vaniljeisen frem fra fryseren. Liv har ellers adrig fået is, og vi ville gerne holde det ved det lidt endnu, men vi blev enige om, at det kunne være godt for hende, fordi det smager godt og køler gummerne. Og ganske rigtigt så elskede hun isen, og den gjorde hende glad i en periode. Men så startede det igen.

FUCK det er hårdt. Jeg sov nok ca. 2 timer i nat, og jeg kan bare ikke overskue endnu en nat på den måde. Og det er svært at skiftes til at holde hende, for hun vil kun have mig. Far kan ikke rigtig bruges. Det er sådan set hårdt for os begge...

Hvordan var det dengang jeres børn fik tænder? Og har I gode råd?
Liv vil heller ikke engang have sin elskede sut. What to do?

5 kommentarer:

  1. Hej Tine

    Vi har lige været igennem det samme med Buster. Buster er som de fleste børn også meget glad for bananer. Halver dem, sæt dem på en pind og læg dem i fryseren. Hvis det skal være ekstra indbydende kan du dybbe den ene ende i smeltet mørk chokolade inden du fryser den. Banan-isene har hjulpet Buster når det har været allerværst.
    Ellers har vi brugt: Kolde agurkestænger, kolde minimajs (de gnubber gummerne bedre ens agurk hvis det klør), en isterning i en stofble som han har suttet lystigt på (bare pas på med at hun ikke sluger isterning hel, derfor inde i en ble), kold grød, kys, kram, smil og forsøg på at lede opmærksomheden hen på noget andet.

    Håber mine råd kan hjælpe jer og lille pigen. Der er ikke noget værre end når det gør ondt på dem man har kær.

    kh Laura

    SvarSlet
  2. Hvis det er helt uudholdeligt kan man få noget på recept som skulle gå ind og bedøve gummerne.

    SvarSlet
  3. Synd for det lille pus... Nogen siger at agurk kan dulme lidt. Min veninde har fået noget på recept til at smøre gummerne med og det har simpelthen været en mirakel kur, de har været det samme igennem som jer... Kan dog ikke huske hvad det hedder...

    SvarSlet
  4. Har du prøvd å smøre Dentinox på gummene hennes? Det hjalp vår lille frøken veldig og i Norge får man det uten resept... :)

    SvarSlet
  5. Hej
    Tusind tak for jeres gode råd. Liv har heldigvis fået det bedre nu, og jeg fik da en nogenlunde nats søvn i nat.
    Tror jeg skal prøve at lave frosne bananer uanset hvad, for det lyder da egentlig som en lækker lille ide i sommervarmen.
    kh Tine

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails