Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag

mandag den 26. september 2011

små hæklerier

jeg har aldrig prøvet at hækle bedstemorfirkanter før. Men nu har jeg købt garn til et lille dukketæppe med firkanterne. Det er en fin lille beskæftigelse i sofaen, når man ikke lige kan overskue de helt store projekter.


Jeg har brugt en DIY, som Farmorfabrikken har lavet.
Nu er spørgsmålet bare, hvordan alle firkanterne skal hækles sammen .... nogen gode råd?

kh Tine

mandag den 5. september 2011

flere ting til lillebror

jeg har fået strikket djævlehuen til det tidligere viste halstørklæde færdig. Jeg strikkede i den mindste størrelse, men jeg synes nu, huen virker en anelse stor ... Nå men, jeg er bare stolt af mig selv, at jeg kan strikke sådan en hue :-)


Desuden har jeg hæklet en suttesnor og syet lidt liberty på. Jeg tror, jeg skal i gang med en hel produktion af suttesnore. De er så nemme at lave, så fine og så gode som en barselsgave. Og lillebror skal selvfølgelig have dem i flere forskellige farver, så de kan matche det øvrige tøj ...

kh Tine

lørdag den 23. juli 2011

hæklerier i regnvejr

jeg har genoptaget hækleriet. Granny stiberne har ellers ligget stille i MEGET lang tid. Men her i regnvejret er de fundet frem igen sammen med tanternes Havblik.

Med en bredde på ca. 150 cm tager det altså også sin tid at lave sådan et tæppe ...


Og så har jeg lavet min første hæklede suttekæde efter denne opskrift. Dem skal jeg helt sikkert lave flere af.

onsdag den 29. september 2010

efterårshygge

så er efteråret da vist for alvor kommet til Danmark. Og det er krilleren i min hals også. Har aldrig drukket så meget te på én dag som i dag, og vinterjakken kom ud af sit hi i morges. Men hyggen er også kommet. Vi tænder i hvert fald op i brændeovnen, og for mit vedkommende er der gang i hækletøjet. Jeg er - som så mange andre - gået i gang med et grannystripes-voksentæppe, som helt sikkert ikke bliver færdig denne vinter. Og så skal der laves paddehatte i forskellige farver.





Hvad får du de mørke aftener til at gå med?

tirsdag den 21. september 2010

strikke- og hækleklub

jeg var hjemme hos Anne i går aftes. Hun har startet en strikkeklub sammen med nogle kollegaer, og jeg blev inviteret med. Ud over at strikke og hækle, så er aftalen, at der minimum skal være tre slags kager, når de mødes. Så jeg smæskede i mig af æblekage og rosinkringle. Mums. Nå jo og så i øvrigt også varm kakao med flødeskum...
Jeg spurgte Anne, om hun ville lære mig at hækle svampe. Det ville hun gerne. Så jeg fik da lige hæklet min første svamp:


Mange flere er i vente i alle Havbliks lækre farver.
Tak Anne, for en hyggelig aften og fordi du er så hjælpsom.

søndag den 1. august 2010

ferie og første granny-stripes-projekt færdig

Ja så kom dagen som er den allersidste dag, før arbejdet igen kalder.
Vi kom hjem fra Tyrkiet i går, og det var en skøn tur. Det har været 3 dejlige uger med ny lejlighed, tur i sommerhus og sidst Tyrkiet. Og I de tre uger har Liv lært at gå, fået en ny tand, og hun kan nu tælle til tre...


Og så er jeg blevet færdig med mit første granny-stripes-projekt, som var et dukketæppe. Det er blevet rigtig fint, og jeg kan nu godt begive mig ud i et større et af slagsen. Jeg har ønsket mig mere af Tante Grøns garn til min fødselsdag, så der kan komme rigtig mange farver på.

I dag står den på lidt indkøb og kiggen på sovesofa til vores gæsteværelse. Alle butikker har jo åbne i dag, så vi skal på shopping. Vi skal nemlig helst nå så meget som muligt, inden arbejdet begynder.

Jeg ville dog i dag ønske, at jeg boede i Jylland, for hvem ville ikke gerne være med til blogtræffet i Århus??? Men jeg ønsker jer alle en rigtig god dag, og så glæder jeg mig til at høre om det.

kh Tine

torsdag den 8. juli 2010

med på bølgen

Jeg er nu også hoppet med på "Granny Stripes" bølgen. Jeg har faktisk aldrig rigtig hæklet før, så jeg fik en kollega til at hjælpe mig i gang med tusindfryds fantastiske DIY, som du kan finde her samt en endnu mere detaljeret DIY til starten her. Nedenfor kan I se min prøveklud, som jeg har lavet, inden jeg vil begive mig ud i et 'rigtigt' projekt.


Jeg har fluks været en tur forbi Tante Grøns hjemmeside og købt lidt lækkert garn og den berømte hæklenål. Men jeg købte vist for lidt, for jeg har lyst til endnu flere farver...


Hav en dejlig dag derude.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails