så er jeg tilbage igen efter en egentlig meget lang pause... Det ene med det andet, og en computer der gik i stykker, har bare gjort mig lidt stenet, så jeg ikke har fået postet noget som helst. Og så er der jo Instagram, som er så nemt i forhold til. Kig endelig forbi mig der også - jeg hedder Kreaholic.
Nå men jeg har syet to forklæder. Et til Liv og et til hendes rigtig gode veninde. De er fuldstændig ens lige bortset fra båndet. Mønstret er fra Elisabeth Gynthers bog "Børnetøj du selv kan sy 0-4 år". Jeg har bare gjort mønstret lidt bredere og lidt længere end i bogen.
Forlæderne har allerede vakt stor glæde og er taget i brug :-)
Viser opslag med etiketten Elsebeth Gynther. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Elsebeth Gynther. Vis alle opslag
onsdag den 20. februar 2013
onsdag den 30. marts 2011
frotté
i dag blev det til en ny slå-om-bluse til Liv. Jeg var godt nok lidt spændt på resultatet med dette brune frotté. Ville det blive lidt for retro? Men jeg synes, den blev helt perfekt. Og så elsker jeg det prikkede skråbånd - i øvrigt købt hos Garn-iture på Smallegade.
lørdag den 25. december 2010
glædelig jul allesammen
så blev det sørme jul, og vi kom til Jylland trods vejret. Vi kørte onsdag aften i stedet for torsdag formiddag. Og det tog "kun" 6,5 time i stedet for de normale 2,5 time. Dejligt. Men heldigvis uden ulykker.
Det er ikke blevet til meget krea fra min hånd de sidste par uger. Vi har været ramt af rigtig meget sygdom, men heldigvis ikke her i juledagene. Men jeg har da lige fået syet et par EG smækbukser færdige. De er til en lille nyfødt dreng, som vi håber på at skulle besøge en af dagene.
Og så får I lige et billede af Liv, der ude at kælke juleaftensdag. Det varede nu ikke længe, for det var dælme koldt...
Håber I alle har en dejlig jul!
kh Tine
Det er ikke blevet til meget krea fra min hånd de sidste par uger. Vi har været ramt af rigtig meget sygdom, men heldigvis ikke her i juledagene. Men jeg har da lige fået syet et par EG smækbukser færdige. De er til en lille nyfødt dreng, som vi håber på at skulle besøge en af dagene.
Og så får I lige et billede af Liv, der ude at kælke juleaftensdag. Det varede nu ikke længe, for det var dælme koldt...
Håber I alle har en dejlig jul!
kh Tine
lørdag den 6. november 2010
fødselsdagsgave
vi kender en lille piger, som fyldte 1 år i går. Vi var hjemme hos hende til aftensmad og fødselsdagshygge. Alberte, som hun hedder, fik et par hjemmesyet EG smækbukser. Denne gang med jersey i benene og lomme foran.
Jeg synes stadig, det er svært med skråbånd, men jeg er blevet bedre til det :-)
Vi tager et smut til morfars fødselsdag i dag i Vejle, så det skal nok blive en super weekend.
I må også have en rigtig dejlig weekend.
kh
lørdag den 14. august 2010
en dejlig dag
I dag har familien været på besøg for at fejre fødselsdag for mig og for at se vores nye hjem.




Jeg stod i køkkenet stort set hele formiddagen for at kreere en dejlig menu. Jeg vil lige vise jer desserten. Boliglivs opskrifter bliver flittigt brugt herhjemme, og desserten var derfor også derfra. Det er en tiramisu med rabarber og kokos.
Jeg kunne desværre ikke finde opskriften på deres hjemmeside, men hvis der er nogen, som er interesserede, smider jeg gerne en opskrift her på siden. Den smagte himmelsk.
For laaang tid siden syede jeg en EG slå-om-kjole til Liv, og den kan hun nu passe. Hun havde den på i dag, og den var virkelig fin til hende - syn's du ik?
Som det ses på det ene billede fik hun en Build-a-Bear bamse. Ikke lige min yndlingsfarve, men Liv blev overlykkelig, og den fik mange kram.
Til sidst vil jeg bare vise jer, hvordan en stue ser ud efter 2 børn har leget.
Nu er der stille igen, og gæsterne kører mod vest, Liv sover, opvaskeren kører, og jeg skal snart i seng....
I baggrunden kan man i øvrigt ane nogle af min skønne gaver: Vipp toiletspand, wok, Havblik garn fra Tante Grøn, et chatboard i den fineste blå/grønne farve, mascara, håndklæder og lækkert hjemmelavet marmelade. Og i tirsdags (hvor det var min fødselsdag) fik jeg en ipod nano samt brunch på Berrnstof Slot af Mogens & Liv, øreringe fra Louise Kragh og drikkeglas fra Hay af vores gæster. Alle helt i min smag. Jubiiii.
Håber også I har haft en dejlig lørdag.
søndag den 13. juni 2010
hyggeligt krea-træf
I dag har jeg været i Tølløse for at mødes med 5 skønne tøser. Dagen fløj afsted med bytning af lækkert stof, inspiration fra og til hinanden, aftegning af mønstre, hækling, syning, sludreri (kan man sige det?) og sandwich og kagespisning.



Jeg havde desværre glemt mit kamera, men heldigvis var der flere af de andre, som havde husket deres. Du kan derfor se skønne billeder fra en skøn dag hos både Mia, Anne og Gry.
Jeg byttede stof med et par af tøserne, og fik tegnet mønster af til denne fine elefant samt en meget sød buksedragt fra Elsebeth Gynther. Har desværre ikke noget billede af den, men håber at jeg kan få den syet snart. Desuden fik jeg arrangeret en change-away med Mia.
Og så blev jeg næsten færdig med en ny solhat til min lille Liv.
Etiketter:
blogger,
blogland,
blogtræf,
Elsebeth Gynther,
hygge,
inspiration,
sommerhat,
stof
onsdag den 2. juni 2010
Solhat og nyt gammelt stof
Her til aften har jeg fået syet endnu en solhat fra EG-bogen. Denne er stærkt inspireret af en solhat syet af Barbara. Den var bare så fin, så jeg blev nødt til at lave en magen til. Jeg syede faktisk også en rigtig fin en i weekenden, men jeg glemte at tage et billede af den, inden den blev givet væk som gave - øv! Hvad tænkte jeg dog på... Denne skal gives til min nevø, der fylder 2 år om halvanden uge.

Og så har jeg fået 2 sæt retro sengetøj af en kollega. Vi kom tilfældigvis til at snakke om gammelt sengetøj, og så nævnte hun, at hun brugte hendes gamle sengesæt som pudseklude og lign. WHAT! Derefter sagde hun så også, at jeg da meget gerne måtte få det, hvis jeg ville bruge det. Det ville jeg selvfølgelig meget gerne. Det gule er klippet i mindre (pudse)klude, men det brune er i et stort stykke.


Og så har jeg fået 2 sæt retro sengetøj af en kollega. Vi kom tilfældigvis til at snakke om gammelt sengetøj, og så nævnte hun, at hun brugte hendes gamle sengesæt som pudseklude og lign. WHAT! Derefter sagde hun så også, at jeg da meget gerne måtte få det, hvis jeg ville bruge det. Det ville jeg selvfølgelig meget gerne. Det gule er klippet i mindre (pudse)klude, men det brune er i et stort stykke.
Fortsat rigtig god aften til jer alle!
torsdag den 4. marts 2010
Endnu et par smækbukser til min snart ikke så lille pige
Så blev jeg endelig færdig med disse røde smækbukser til Liv. Syningen har været afbrudt af først besøg af mine svigerforældre i 2 dage og derefter besøg af mine egne forældre i 3 dage. Det hele skal jo lige nås, inden jeg begynder på arbejde den 15. marts - uha uha det nærmer sig meget drastisk.


Nå, men denne gang prøvede jeg at skifte det normale kantebånd ud med jersey. Det er meget nemmere at få pænt rundt i buerne. Dog håber jeg stadig, at øvelse gør mester, for jeg er kommet til at hive lidt i jerseyen, så den trækker lidt skævt nogle steder. Men alt i alt synes jeg, det er blevet fint. Og så har jeg jo brugt det skønne svampe-stof fra Stof og Stil.
Og så er der jo i øvrigt også sket noget andet nyt og stort her hos os. Liv er startet i vuggestue, og min lille pige er snart min store pige. Snøft snøft. Liv klarer det super flot - meget bedre end hendes mor. Hun har fået så meget ros af pædagogerne, fordi hun er så sød, glad og nem. De siger ligefrem, at de aldrig har haft så nemt et barn at køre ind. Tirsdag var hun alene i en time, og jeg tror faktisk ikke, at hun bemærkede at hendes mor og far ikke var der. Hun havde alt for travlt med at kigge på alle børnene og putte alt det nye legetøj ind i munden. Og pludselig skal hun heller ikke sove kl. 9.30 om morgenen mere. Næ nu kan hun sagtens vente til kl. 11. For hun skal jo være med, der hvor det sker.
Det er nu bare dejligt, at hun er så glad for det. Og det virker som et rigtig godt sted, så jeg er fuldstændig tryg ved at aflevere hende.
En æra er forbi og en ny skal til at begynde ...
tirsdag den 23. februar 2010
ny sommerhat
Liv er syg i disse dage. Vi var til lægen i formiddags, og hun har desværre '3 dages feber'. Hun har ikke længere feber, men en masse røde knopper på hele kroppen. Trods sygdom og ellers ikke så godt humør, så fik jeg alligevel et smil frem på hendes læber, da jeg prøvede den ny-syede sommerhat på hende. Den passer hende perfekt.
Hatten er syet i stof fra Stof og Stil efter EG mønster.
Nu er vi klar til at det bliver solskin.
søndag den 21. februar 2010
Smækbukser i dejlig fløjl og liberty
For ikke så længe siden fødte min veninde i Århus en lille pige. Og det er hende, som skulle have mit hemmelige projekt. Nu er det ikke hemmeligt mere, så her kommer billederne.
Jeg fik syet et par Elsebeth Gynther smækbukser str. 3 måneder.




De kære skråbånd gjorde mig rimelig svedig, da jeg synes, det var helt vildt svært at få dem pæne rundt i de meget skarpe rundinger. Til sidst besluttede jeg mig derfor for, at det var ok, at de ikke var helt fri for rynker og evt. en lille fold. Så her er resultatet. Jeg synes, det er blevet helt fint. Jeg har syet bukserne i rødt babyfløjl, og lapperne og knapperne er Liberty.
Desuden kan I se mit nye "mærke". Jeg synes da helt sikkert, at der skal en personlig etiket i, når man nu bruger en masse tid på at sy sit eget tøj. Det giver det lige lidt ekstra.
Jeg har tidligere haft en anden etiket, men jeg havde ikke lyst til at bruge det navn mere. Det her er jo helt perfekt, da det passer til min blog. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at der skulle være et hjerte på, men jeg må have lavet en fejl, for i stedet kom der en elefant... well well, den er da også meget sød :-)
Ud over bukserne fik min veninde også en heldragt fra Småfolk og en body fra Holly's.
Stoffet i baggrunden er i øvrigt min svigermors gamle sengetøj, som langsomt bliver forvandlet til en masse smukke ting. Her er det Livs dynebetræk.
Kh Tine
torsdag den 18. februar 2010
tapetkasse og fin bog
Jeg har også været i Netto og købe fine kasser, som man selv kan beklæde med papir/tapet. Jeg har brugt noget tapet, som jeg netop har købt af Michella, samt papir af Rie Elise Larsen. Det var faktisk lidt sværere end jeg regnede med, og som I kan se på billedet, folder tapetet nogle steder. Det er lidt irriterende, for lige meget hvor omhyggelig jeg var, skete det.
Tænkte på, om jeg bruger noget lim, der ikke er så godt. Jeg har brugt noget decoupage lim/lak fra Panduro, hvad bruger I?


Og så har jeg i dag lige modtaget min give away-præmie fra Synne. Den er rigtig fin, og jeg har også allerede fundet et par ting, der skal sys. Endnu en gang tak til Synne!
søndag den 14. februar 2010
Jubiiiii jeg vandt min første give away
Den her søndag var i forvejen rigtig hyggelig og dejlig, men nu er den bare helt fantastisk. For jeg har nemlig vundet min første give away lige her hos Synne.

Og det var den, som jeg aller aller helst ville vinde. Det er nemlig ikke mindre end Elsebeth Gynthers bog "Tøj du selv kan sy". Det vil sige den med tøj til voksne. Jeg har i forvejen den med børnetøj 0-4 år, og jeg er helt pjattet med den.

Nu er det ikke længere kun Liv, der kan få smart tøj, men også mig. Jubiii!
Tusind tak til Synne.
Kh Tine
Abonner på:
Opslag (Atom)
