Viser opslag med etiketten liberty. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten liberty. Vis alle opslag

søndag den 8. september 2013

patchwork der gemte sig i skabet

jeg er i gang med at rydde op i mine skabe og skuffer. Nu skal det være. Men ind i mellem gemmer der sig sager, som man ikke bare kan pakke væk eller smide ud. Hvor jeg simpelthen skal være lidt mere aktiv end det.

F.eks. da jeg i dag stødte på dette gamle patchwork tæppe, som har ligget inde i skabet i mindst 4 år.... ja du læste rigtigt. Siden børnene er kommet til, er det åbenbart blevet både glemt og/eller sprunget over. Andre ting har været vigtigere.

Men nu er tiden kommet til, at jeg vil færdiggøre det. Jeg ved ikke, hvad det skal bruges til. Jeg begyndte på det, da jeg havde nogle Liberty rester og tænkte, at det kunne være en barselsgave på et tidspunkt. Men nu har de fleste veninder fået børn og fået andre gaver. Måske det i stedet bliver et rigtig fint tæppe til dukkerne på børneværelset.

Jeg fik i dag lavet de sidste firkanter klar til at blive syet sammen. Desværre mangler der stof til én firkant. Og stoffet købte jeg altså for fire år siden i en butik, der ikke længere eksisterer. What to do?
Jeg må være kreativ og finde noget stof, der har ca. samme farve, og så må jeg lægge min perfektionisme i skuffen og se bort fra, at den ene firkant skiller sig lidt ud! Det bliver nok lidt svært....





kh Tine

torsdag den 24. maj 2012

dufflecoat

syskolen har jeg syet en jakke til Liv. Den nåede ikke at blive færdig, inden sommeren kom, så den hænger klar på knagen, ind til den skal bruges ... Det er vist lidt luksus :-)



onsdag den 28. marts 2012

shopper

på tirsdagsholdet hos Line har jeg fået færdiggjort min første ting - jubii! Jeg har altså også lavet andre ting, men de er bare ikke helt færdige til at blive vist frem endnu :-)

Jeg synes, tasken er blevet SÅ fin. Og så er den til mig selv!!!! Det er stjernestof fra Stof2000 og Libertyfoer. Der er desuden et tyndt lag pladevat imellem, for at give tasken lidt mere hold.


fredag den 23. december 2011

fødselsdagsgave

I løbet af sommeren og efteråret gik jeg til syning hos Line. Jeg har ikke rigtig kunne fortælle så meget om, hvad jeg egentlig lavede på kurset, for noget af det skulle bruges til en fødselsdagsgave i dag.

Min mor fylder i dag 60 år, og hun skal have en vaskeægte Marapytta-jakke.




Jeg er meget spændt på at give den til hende. Både fordi jeg tror, hun bliver rigtig glad og vil synes, den er meget flot, men især fordi jeg er så nervøs for, om hun kan passe den. Jeg har jo af gode grunde ikke kunne afprøve størrelsen på hende.

Rigtig god lille-juleaften til jer alle :-)

tirsdag den 1. november 2011

gave til Esther

i dag skal jeg besøge en veninde og hendes nyfødte datter, Esther.
Jeg har lavet en lækker lille alpaca-sag og en suttesnor til hende. Håber hun bliver glad for det.


Kortet er stemplet med stempel fra Søstrene Grene og er dekoreret med lidt maskingtape.

mandag den 5. september 2011

flere ting til lillebror

jeg har fået strikket djævlehuen til det tidligere viste halstørklæde færdig. Jeg strikkede i den mindste størrelse, men jeg synes nu, huen virker en anelse stor ... Nå men, jeg er bare stolt af mig selv, at jeg kan strikke sådan en hue :-)


Desuden har jeg hæklet en suttesnor og syet lidt liberty på. Jeg tror, jeg skal i gang med en hel produktion af suttesnore. De er så nemme at lave, så fine og så gode som en barselsgave. Og lillebror skal selvfølgelig have dem i flere forskellige farver, så de kan matche det øvrige tøj ...

kh Tine

tirsdag den 28. juni 2011

ny farveskala

jeg tør næsten ikke sige det her i blogland, men jeg trænger til en pause fra de farverige retrostoffer. I stedet har jeg lyst til at se på sarte og rolige farver kombineret med småblomstret liberty. Jeg er derfor gået i gang med lige så stille at skifte Livs gaderobe ud.
I dag var jeg forbi den skønne butik, Limonade, der netop nu har udsalg. Med mig hjem kom to skjortebluser til Liv og et par skønne bukser til lillebror eller -søster - alle tre dele til - 40%.



Ud over det, får I lige et billede af blusen med smock, som jeg er ved at sy til Liv. Den mangler blot lidt elastik i halskant og ærmer.


Uuh jeg elsker udsalg. Jeg kunne have købt meget mere ...

torsdag den 16. juni 2011

første projekt hos Line

jeg havde ikke helt besluttet mig for, hvad jeg skulle sy på Lines kursus, så første torsdag aften gik med disse shorts til Liv. Det passede helt perfekt med 3 timer.


De er allerede taget flittigt i brug, og de er SÅ søde.

onsdag den 20. oktober 2010

lækkerier i postkassen

jeg har den senere tid fået en del sjove pakker med posten. I dag blev det til den lækreste af dem alle. Nemlig en kosmetikpung og nøglesnor fra Anne. Det er så fint lavet og super fint designet med læderstjernen. Tusind tak Anne, fordi du åbnede en lille shop på Amio, så jeg kunne få fingrene i det :-)



Og så har Liv fået sin første "rigtige" dukke. I første omgang skulle den ned og op af æsken mange gange. Nu har den fået lov til at blive oppe, og den er et stort hit. Den er købt lige her.

søndag den 21. februar 2010

Smækbukser i dejlig fløjl og liberty

For ikke så længe siden fødte min veninde i Århus en lille pige. Og det er hende, som skulle have mit hemmelige projekt. Nu er det ikke hemmeligt mere, så her kommer billederne.
Jeg fik syet et par Elsebeth Gynther smækbukser str. 3 måneder.



De kære skråbånd gjorde mig rimelig svedig, da jeg synes, det var helt vildt svært at få dem pæne rundt i de meget skarpe rundinger. Til sidst besluttede jeg mig derfor for, at det var ok, at de ikke var helt fri for rynker og evt. en lille fold. Så her er resultatet. Jeg synes, det er blevet helt fint. Jeg har syet bukserne i rødt babyfløjl, og lapperne og knapperne er Liberty.

Desuden kan I se mit nye "mærke". Jeg synes da helt sikkert, at der skal en personlig etiket i, når man nu bruger en masse tid på at sy sit eget tøj. Det giver det lige lidt ekstra.
Jeg har tidligere haft en anden etiket, men jeg havde ikke lyst til at bruge det navn mere. Det her er jo helt perfekt, da det passer til min blog. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at der skulle være et hjerte på, men jeg må have lavet en fejl, for i stedet kom der en elefant... well well, den er da også meget sød :-)

Ud over bukserne fik min veninde også en heldragt fra Småfolk og en body fra Holly's.


Stoffet i baggrunden er i øvrigt min svigermors gamle sengetøj, som langsomt bliver forvandlet til en masse smukke ting. Her er det Livs dynebetræk.

Kh Tine

fredag den 22. januar 2010

Give away mekka

Der er ved at gå fuldstændig inflation i de hersens give aways. Og det er ment meget positivt, for det er en fantastisk ide. Jeg prøver selv at være med i så mange som muligt, og jeg har da i den grad også planer om selv at skulle lave en på et tidspunkt. Jeg er allerede i gang med at finde ud af hvilke/hvilken fantastisk ting, jeg skal give væk. Det skal jo helst være noget, som er rigtig interessant at vinde, for målet med den er at skaffe flere faste læsere til min blog.

Men hvad syv søren skal man snart vælge, når en fulg i hånden netop i dag har startet en give away med en fantastisk flot præmie.
Det er ikke mindre end en smuk buksedragt i Liberty fra Krista Lyngaard til en værdi af hele 1099 kr.


Helle fra en fugl i hånden må uden tvivl være gode venner med Lene fra butikken Olgas oldebørn, da det er hende, som har doneret buksedragten til denne give away.
Olgad oldebørn er en skøn butik i Aalborg (jeg har ikke været der, men at dømme ud fra Helles billeder af butikken, er den virkelig fin). Kommer du ikke lige forbi Aalborg, kan du dog også benytte dig af deres netbutik, som du kommer til lige her.

Og så er der ikke andet at sige, end at jeg håber, at jeg vinder!

Vinterforkølelse og et hemmeligt projekt

Vores nat var lang. Liv vågnede mange gange og græd, fordi hun er blevet forkølet. Og det samme er jeg. Faktisk var jeg nok blevet forkølet før hende og har sikkert smittet hende - øv!
Så i dag står den på en masse te, strepsils og indendørshygge. Jeg håber, at jeg får det bedre meget hurtigt, for jeg skal til Århus i morgen og mødes med en masse dejlige mennesker fra min studietid.


Ud over en smule rengøring har jeg nået at klippe stoffet ud til mit hemmelige projekt.


På billedet kan I se, hvilke ting jeg skal bruge. Rødt babyfløjl, lidt lilla Libertystof, lilla kantebånd og så bogen! Glæder mig virkelig til at se resultatet.

I Livs eftermiddagslur fik jeg også lavet en portion hummus. Det smager så skønt. Jeg har flere gange fået at vide, at min hummus er rigtig god. Men det er altså ikke fordi, jeg gør noget særligt. Dog putter jeg ikke tahin i, for det bryder jeg mig ikke om. I stedet kan jeg slet ikke få nok citronsaft i. Så godt med citron, lidt olie, masser af spidskommen (ofte meget mere end der står i opskriften), lidt salt og chilipulver. Så har man en lækker og saftig hummus.


Rigtig god fredag og weekend til jer alle!

torsdag den 17. december 2009

Nyindkøbte lækkerier

Jeg har de sidste par dage fået købt nogle rigtig fine ting til vores lille hjem.

For det første så jeg Mette Helenas (Retrovilla og Velkommen Hjem) artikel på BoligLivs hjemmeside om hjemmelavet Liberty julepynt, som kunne købes på Trendsales. Det undersøgte jeg straks nærmere og købte også lidt af den fine pynt. Nu pynter det på det lille juetræ - som næsten er for lille til det, men det går lige an. Næste år skal vi vist have et større træ, og forhåbentlig har vi også et større hjem ...


Når jeg nu var i gang på Trendsales, så bestilte jeg også lige en masse lækre tapetstykker. Jeg har en gammel sættekasse, som jeg skal til at friske op med maling og tapet til Liv. Og nu hvor jeg har tapetet, så er jeg slet ikke i tvivl om, at den bliver rigtig flot.


Sidst men ikke mindst, så var vi alle tre i Tivoli i går (det var i øvrigt rigtig hyggeligt), og der købte vi det dejligste slumretæppe. Det er en masse firkantede stykker strik, der er sat sammen. Og da pengene samtidig gik til Kirkens Korshær, så kunne det næsten ikke være bedre.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails