For det første så jeg Mette Helenas (Retrovilla og Velkommen Hjem) artikel på BoligLivs hjemmeside om hjemmelavet Liberty julepynt, som kunne købes på Trendsales. Det undersøgte jeg straks nærmere og købte også lidt af den fine pynt. Nu pynter det på det lille juetræ - som næsten er for lille til det, men det går lige an. Næste år skal vi vist have et større træ, og forhåbentlig har vi også et større hjem ...
Når jeg nu var i gang på Trendsales, så bestilte jeg også lige en masse lækre tapetstykker. Jeg har en gammel sættekasse, som jeg skal til at friske op med maling og tapet til Liv. Og nu hvor jeg har tapetet, så er jeg slet ikke i tvivl om, at den bliver rigtig flot.
Sidst men ikke mindst, så var vi alle tre i Tivoli i går (det var i øvrigt rigtig hyggeligt), og der købte vi det dejligste slumretæppe. Det er en masse firkantede stykker strik, der er sat sammen. Og da pengene samtidig gik til Kirkens Korshær, så kunne det næsten ikke være bedre.
Lækker Libertysvamp - skal vist et hurtigt kif forbi Trendsales igen, igen..
SvarSletHa en dejlig aften
kh Kristin
Hej Kristin
SvarSletJa, de er super fine. Der er også stjerner og hjerter.
I lige måde.
vh Tine