Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag

onsdag den 21. maj 2014

hvad ønsker en pige sig, når hun fylder 5 år?

i dag fylder min dejlige pige 5 år. Som tiden dog flyver, og pludselig har man ikke en lille pige mere, men en stor pige der stiller mange komplicerede spørgsmål, som skriver sit eget navn, og som går mere og mere op i sin påklædning og udseende.

Liv har altid været en lidt atypisk pige, der ikke interesserede sig for dukker, som ikke ville have håret sat op, og tøjet skulle absolut ikke minde om kjoler. Hun ville hellere lege med dyr og bamser eller være fysisk aktiv. Det betyder, at hun i dag ved rigtig meget om dyr, og drømmer om at blive dyrepasser i zoo, hendes værelse er proppet med bamser, og så er hun en bomstærk pige, der løber hurtigere end de store drenge i børnehaven, og som ikke er bange for særlig meget.

Men i år er der sket noget. Pludselig er det vigtigt, at tøjet er lyserødt eller i det mindste farvekoordineret helt ind til underbukserne, hun har mindst 2 elastikker og 4 hårspænder i håret hver dag, og så ønsker hun sig faktisk dukker. Det er især My Little Pony, der er et hit lige for tiden, men der er nu også tilhørende dukker, som hun meget gerne vil have.
Derudover skal det hele sådan set bare være lyserødt, så er hun glad.

I dag tager vi tidligt hjem fra arbejde og børnehave for at fejre fødselsdag. Vi skal i Build a Bear, hvor Liv må lave sin helt egen My Little Pony. Efterfølgende tager vi i Tivoli og giver den max gas i alle forlystelserne, til børnene ikke kan mere :-). Jeg er sikker på, at det bliver et kæmpe hit hos Liv.

Nedenfor har jeg vist nogle flere af hendes ønsker, som måske kan inspirere andre.


1. Rulleskøjter // 2. Ariel dukke fra Disney // 3. Hummel støvler // 4. Sengetøj // 5. My Little Pony
6. Elektrisk tandbørste // 7. Hårspænder // 8. My Little Pony m. dukke // 9. Flexa hule




mandag den 29. april 2013

tid til udeleg

de varmere dage og lysere eftermiddage og aftener har længe været savnet her hjemme hos os. Bertrams første forår og sommer hvor han kan gå udenfor og sætte sine små fingre i alting uden at fryse, har jeg set frem til i lang tid. De sidste par uger har de været udenfor i vuggestuen hver dag, og han er næsten ikke til at få op af sandkassen. 

Vi bor i en ejendom, hvor der er en lille gård og en græsplæne - men desværre har der hverken været gyngestativ eller sandkasse - før indtil nu!
I sidste uge fik vi nemlig endelig investeret i en sandkasse, som jeg tror bliver et kæmpe hit ved mine unger! Men både gården og sandkassen skal altså opgraderes lidt med noget udelegetøj. Det behøver ikke være fint og fancy - af træ eller metal. Det skal bare være super børnevenligt og interessant at lege med. Og så skal det holde til at kunne ligge udenfor - hvis nu vi ikke lige får rydder op efter os lige med det samme.

Jeg har via nettet fundet frem til nogle ting, som jeg tror, ungerne ville blive ellevilde med, og som kunne give mange timers leg:


Da jeg googlede lidt rundt og kiggede på udelegetøj faldt jeg over en hjemmeside, der hedder lekmer.dk, hvor billederne er fra. De har faktisk mange fine og praktiske legesager - og alt muligt andet som tøj, møbler og tasker. 

Så nu skal jeg egentlig bare tage en beslutning og få bestilt lidt sager hjem. Vejret er jo kommet (jubii) - så nu mangler vi bare legetøjet. 

Har I andre gode ideer til udelegetøj til en 4-årig pige og en 1,5 årig dreng? Så hører jeg dem gerne :-)

kh Tine

torsdag den 17. maj 2012

jeg er (mund)lam

i aften har jeg fået en dejlig overraskelse. Vi har været i byen hos nogle venner, og da vi kom hjem, ventede der en skøn skøn gave. Jeg har nemlig vundet Povl Kjærs rokkefår lige her.


Rokkefåret blev i 1981 skabt af Povl Kjær, som en gave til sin niece Julie på 1 år, fremstillet af genbrugstræ og et lammeskind fra hendes bedsteforældres får. I løbet af de næste par år blev et lille antal rokkefår lavet, skindtyper afprøvet og det endelige design fundet. Dette har ikke ændret sig siden, og efterhånden har rokkefåret opnået klassikerstatus. På grund af den høje kvalitet og tidløshed i design gynger mange af de første rokkefår stadigvæk, men nu med en ny generation af børn. 
Pigerne, Jeanette og Louise der står bag bloggen, har jeg mødt til rytmik, som jeg går til sammen med Bertram.
Jeg kan kun anbefale at følge med på deres blog, for de kommer med de lækreste tips til både børn og mødre :-)
Men pas på, for det kan godt blive dyrt!

Tusind tak, piger. Det er virkelig en lækker gave :-)

torsdag den 5. april 2012

nostalgisk leg

hjemme hos mine forældre leger Liv med alt mit gamle legetøj samt min brors gamle legetøj og sågar også mine forældres gamle legetøj.

Noget af det, som er mest populært, er smølferne. Og her er altså tale om originale smølfer fra 70'erne.


Desuden bliver min fars købmandsbutik, som er fra midten af 50'erne, stadig brugt rigtig meget.




Det er minature størrelse, så smølferne faktisk passer i størrelsen. Der er en masse forskellige varer i butikken. F.eks. vin, øl, sodavand, te, mel, kaffe og som det sidste billede viser - guldkorn!

Det må da siges at være legetøj, der er langtidsholdbart....

torsdag den 19. januar 2012

dukkeklar

jeg er hoppet med på dukkebølgen, og vil lave en dukke til Liv. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Men jeg må erkende, at tiden er knap med to små børn, så jeg må vist være lidt tålmodig i forhold til at komme i gang. Men nu er materialerne i hvert fald i hus.

Jeg købte det hele lige her (undtagen bogen, som er købt på saxo.com).


Det er i øvrigt en super fin bog, som Wenche har lavet. Jeg kan kigge i den igen og igen og igen :-)

søndag den 23. januar 2011

jeg tapetserer

i dag er en ret produktiv dag, læs: Liv sover en laaang middagslur :-)
Jeg fik tapetseret en hukit stol og Brio-køkkenet.


Jeg synes faktisk, det var lidt svært at lave stolen. Det var svært at få skabelonen til at passe helt perfekt på stolen. Så jeg gik på kompromis med et par "skæve" steder.
Hvordan gør I, når I sætter tapet på sådan en stol?

Køkkenet var jo super nemt. Det var bare en firkant.... Men det ser bare lidt mere køkken-agtigt ud nu, ik?

kh Tine

onsdag den 6. oktober 2010

kan I huske dem her?

Forleden da mine forældre var på besøg, havde de noget af mit gamle legetøj med. Jeg legede med disse bamser, da jeg var omkring 6-7 år.  Sylvanian Families hed det. Jeg ved ikke om det stadig eksisterer, men sødt er det da.






Det hele kom i denne fantastiske 80'er rygsæk. Jeg var sikkert rigtig glad for den dengang. I dag er den hverken særlig køn eller praktisk, men det er lige før den er kitch'et og så vækker den minder. Indtil videre hænger den i hvert fald på Livs knagerække med alle bamserne i...

mandag den 7. juni 2010

hjemme fra Prag med skønne souvenirs

Jeg har simpelthen haft den mest fantastiske weekend i Prag med 5 skønne tøser. Vi boede i en stor lejlighed meget tæt på den gamle rådhusplads. Vejret var helt perfekt og byen er jo sååå hyggelig.
Vi var da på lidt sightseeing, men ellers har vi siddet i solen, nydt de tjekkiske øl, spist på hyggelige restauranter, og været i byen til kl. 4 om natten, hvor der ikke blevt sparet på daquiries'ne. Jo jo det har været skønt.
Der var jo selvfølgelig en masse butikker med souvenirs, som jeg normalt altid går langt udenom, men så var det, at jeg lige havde glemt, at Muldvarpen jo er tjekkisk. Den husker jeg fra tysk tv, som jeg så da jeg var helt lille. Og den var så sød.


Så jeg blev da nødt til at købe noget med hjem til Liv (og mig). Det blev til en fin lille kuffert, som pt. indeholder Livs duplo klodser, og så et vendespil, som jeg glæder mig til at spille med hende.


Jeg læste en anmeldelse af tegnefilmen her, og nu bliver jeg simpelthen nødt til selv at købe en af dem og se om gensynsglæden er lige så stor, som glæden ved at se det tilbage i min barndom.

Kan I huske Muldvarpen?

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails