mandag den 7. juni 2010

hjemme fra Prag med skønne souvenirs

Jeg har simpelthen haft den mest fantastiske weekend i Prag med 5 skønne tøser. Vi boede i en stor lejlighed meget tæt på den gamle rådhusplads. Vejret var helt perfekt og byen er jo sååå hyggelig.
Vi var da på lidt sightseeing, men ellers har vi siddet i solen, nydt de tjekkiske øl, spist på hyggelige restauranter, og været i byen til kl. 4 om natten, hvor der ikke blevt sparet på daquiries'ne. Jo jo det har været skønt.
Der var jo selvfølgelig en masse butikker med souvenirs, som jeg normalt altid går langt udenom, men så var det, at jeg lige havde glemt, at Muldvarpen jo er tjekkisk. Den husker jeg fra tysk tv, som jeg så da jeg var helt lille. Og den var så sød.


Så jeg blev da nødt til at købe noget med hjem til Liv (og mig). Det blev til en fin lille kuffert, som pt. indeholder Livs duplo klodser, og så et vendespil, som jeg glæder mig til at spille med hende.


Jeg læste en anmeldelse af tegnefilmen her, og nu bliver jeg simpelthen nødt til selv at købe en af dem og se om gensynsglæden er lige så stor, som glæden ved at se det tilbage i min barndom.

Kan I huske Muldvarpen?

7 kommentarer:

  1. Jeg kan sagtens huske muldvarpen! Troede faktisk, den var tysk, men det er nok fordi, at jeg også så den i tysk tv, da jeg var lille.
    Det lyder som en super hyggelig tur! Det er altid dejligt at komme ud at rejse:)
    Vi ses på søndag! Vi må lige finde ud af hvordan og hvorledes.
    Kh Anne

    SvarSlet
  2. Årh, det lyder som en herlig tur. Får helt lyst til rejse, tøsehygge og lækre drinks!

    Mindes også den søde muldvarp, så jeg kan godt forstå at der kom souvenier med hjem i kufferten...

    SvarSlet
  3. ih jo - det er den allerdejligste muldvarp. lækre sager du der har haft med hjem

    SvarSlet
  4. Jajaja! Så den også i tysk tv hjemme hos min mormor og morfar i Sønderjylland. Dejlige minder!

    SvarSlet
  5. Hej Tine. Mulvarpen er yndlingsfilm herhjemme for tiden, vi købte den på VHS i en genbrugsbutik for en måneds tid siden for en femmer...Den er så sød. Jeg mindes vi så den i børnehaveklassen på de gamle film-spoler og efter den var slut elskede vi at se når den spolede tilbage...hvor føler man sig gammel, når man har oplevet den slags..og det er "kun" ca.26 år siden jeg gik i børnehaveklasse.
    KH Mia

    SvarSlet
  6. Ih, den havde jeg helt glemt - men den er jo kær! Er også nogle skønne farver den er tegnet med (hvis man går op i det).

    Har aldrig været i Prag, men manden har det på tegnebrættet som en mulig kæreste ferie, så måske jeg skulle rykke ham lidt for det ;-)

    SvarSlet
  7. Hej allesammen
    Ja det vækker i den grad minder. Er virkelig også glad for mine indkøb.

    Rebekka - I skal helt sikkert tage afsted. Det er en fantastisk smuk by. Jeg vil i hvert fald derned igen - sammen med min kæreste og datter.

    kh Tine

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails