Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

onsdag den 16. april 2014

glutenfri rugbrød

i mandags bagte jeg et glutenfri rugbrød. Og hold da op, hvor smager det godt!

Billedet er lånt fra fenjasmad.dk

Det er egentlig ikke fordi, jeg ikke kan tåle gluten. Jeg vil bare så gerne tabe mig 5 kilo, inden temperaturen for alvor stiger og jeg skal smide sweateren...

Jeg har prøvet både paleo og LCHF. Og det virker utrolig godt, må jeg sige. Både på min vægt og på mit velbefindende. Men jeg synes bare ikke, at brødet smager særlig godt. Jeg har prøvet at lave både stenalderbrød, oopsies, burgerboller og grovboller. Men jeg er altså ikke blevet rigtig fan af det. Så nu har jeg besluttet, at jeg vil spise sådan lidt paleo/LCHF agtigt (både og, for jeg kan altså heller ikke helt undvære mælkeprodukter og/eller frugt), men så med et twist af brød uden gluten. Jeg tænker, at det må da alt andet lige være bedre end det almindelig brød. Selvfølgelig i begrænset mængde, men bare tanken om, at jeg stadig kan spise "almindeligt" brød, gør allerede en kur meget mere overskuelig.

Er der nogen af jer, der har erfaring med glutenfri brød? Er det ikke bare lidt bedre end almindeligt brød? Eller er der en af jer, der har bagt et brød helt uden nogen former for mel, som virkelig smagte godt?

Nå, men I skal bestemt ikke snydes for opskriften af brødet. Den kan I finde lige her.

kh Tine

mandag den 21. oktober 2013

fire dage uden børn

for tre uger siden var vi børnefri i fire dage fra søndag aften til torsdag eftermiddag. Det sker jo ikke så tit, at vi sådan får børnene passet, da bedsteforældrene bor i Jylland og vi i København. Men når det sker, er det gerne lidt flere dage af gangen.

Det er en helt vild følelse at køre over Storebæltsbroen uden børnene. Det er sådan en blanding af en følelse af frihed, og at man har glemt sin ene arm. Meget mærkelig. Men også meget dejlig.

Selvom vi skulle på arbejde helt som normalt, og vi nok også lige skulle arbejde lidt mere end normalt (når der nu var mulighed for det), så var det alligevel som om, der var oceaner af tid til en selv. Tiden blev især brugt på at spise ude.

Tirsdag sammen med et par veninder på Meyers i Lyngby. Hold nu op, det var lækkert! Både stedet og maden. Jeg havde lyst til at tage møblerne med hjem, og maden blev serveret så fint og smagte så godt. Det var ikke billigt - men pengene værd.



Onsdag på Bistro Boheme, som 2 gange er blevet kåret til årets bistro i hhv. 2009 og 2012. Mogens og jeg fejrede vores 1 års bryllupsdag, så den skulle ikke have for lidt. Min menu bestod af forret: krabbe med guacamole og kapers, hovedret: tournedos af oksemørbrad med fritter og bearnaise, dessert: citrontærte med marengs. Uha det var mega lækkert.



Torsdag var jeg inviteret på frokost af en samarbejdspartner på Damindra, en japansk restaurant. Det er det lækreste sushi, jeg har smagt, og det blev anrettet så flot, så mine billeder lever slet slet ikke op til virkeligheden. Vi fik en frokostmenu med en friskpresset æble- og ingefærjuice. Så forfriskende og dejligt. Der var faktisk endnu en ret end på mine billeder, men jeg blev lidt flov over at tage alle de billeder - kender du det?

Det var skønt at være uden børnene i nogle dage og bare kunne gøre lige det, man ville. Men det var godt nok også dejligt at se de to krabater igen torsdag aften.

kh Tine

lørdag den 17. august 2013

blommetid

jeg var så heldig at få en stor portion blommer af en kollega i går. Hun har et kæmpe træ, men ingen i hendes familie gider spise dem.... WHY???? Men det er jo bare mit held.

I dag blev det så til en gang blommemarmelade med ingefær og vanilje. Min IG-ven Stine_hp gav mig ideen, og opskriften fandt jer her.

Jeg smagte den for lidt siden på en friskbagt bolle. Det var lækkert!

ps. Og så er jeg simpelthen så vild med Weck glassene, som fås i rigtig mange størrelse hos f.eks. Normann Copenhagen.





mandag den 29. oktober 2012

stenalderbrød

jeg prøver at leve lidt efter stenaldermadens/paleos principper. I dag skulle jeg derfor prøve at bage stenalderbrød, og det kan virkelig anbefales. Det smager fantastisk. Ingredienser: nødder, æg, salt og olie - thats it!

Opskriften fandt jeg lige her.


fredag den 26. oktober 2012

blomkålspizza

efter at have set burgere med blomkålspandekager og fået nys om blomkålspizza på instagram hos Ulla, så måtte jeg altså selv prøve ...

Kan det virkelig være rigtigt, at jeg kan få pizza helt uden at spise brød? Kan man lave en pizzabund af blomkål, ost og æg? Og kan det smage godt?

I får lige billederne af fremgangsmåden:

fintrevet blomkål

ost, æg, salt og peber oveni

fordeles på bradepande

tomatsauce og revet ost ovenpå

serranoskine ovenpå

færdigbagt - ser sgu godt ud ;-)

og det smagte faktisk også ganske udemærket. Bunden er lidt blød, så er man tosset med sprød, tynd pizzabund, så kan dette ikke sammenlignes. Til gengæld smæskede Bertram det i sig. Det er lige noget, der kan tygges, når man kun har en tand. Og selv Mogens var positivt overrasket.
Så det kan anbefales, hvis man som jeg gerne vil undgå brød i en periode eller bare vil være ekstra sund...

Opskriften fandt jeg frem til her hos madbanditten.

søndag den 7. oktober 2012

bryllupsmenu

vi fik den dejligste mad til brylluppet.
Meget moderne, nytænkende, kreativt og overraskende, men alligevel klassisk, kendt og noget alle kan lide.

Forret: Jomfruhummerkrebinette, bisque (der blev hældt på tallerkenen ved bordet), brombær, urter, kantareller. Det var mega lækkert!


Mellemret: Hjertesalat, aioli, vesterhavsost og sprødt hønseskind. Serveret på stykker af træ. (desværre intet billede)

Hovedret: Langtidsstegt (16 timer for at være helt præcis) mør dansk okse, hasselnødgastrik (en meget lækker sauce), 3 forskellige slags jordskokker (bagt, sprød og pureret) og røde æbler. (desværre heller ikke noget billede)

Dessert: Hvid chokolade både som mousse og krystalliseret, fennikel, gulerod, estragon, kørvel, malt og så en surprise i form af en flødebolle med mørk chokolade, der blev serveret på et fad ved siden af. Selve desserten blev serveret i patentglas og var udformet som et helt lille landskab i glasset.


Menukortet havde jeg lavet i fuldstændig samme stil som invitationen. Desuden blev de lagt ned i en foldet serviet, hvor bordkortet også blev bundet rundt om.



torsdag den 21. juni 2012

bits + pieces







lidt udsalgsshopping til mig selv // helt nylavet rabarbermarmelade // huse fra Karen // vores nye skænk set fra min seng // roser i min have

fredag den 13. januar 2012

banankage

I dag har der sørme været tid til at bage lidt igen. Jeg havde købt lidt for mange bananer, så jeg har bagt en banankage. Denne har den sjove detalje, at der er bananskiver, chokolade og brun farin på toppen. Det gør, at den får en lidt sprød skorpe på toppen. Det dufter himmelsk af en blanding af brunsviger og banankage, og jeg kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i den.

Opdatering!!! Den smager fuldstændig fantastisk :-)

Opskriften fandt jeg lige her.

onsdag den 30. november 2011

"den bedste hjemmelavede burger nogensinde"

det var det, min kæreste sagde, da han satte tænderne i de hjemmelavede burgere den anden aften. Jeg havde endnu en gang fulgt en opskrift fra Meyers Bageri, og med stor succes. De burgerboller er virkelig gode! Og så er de ikke engang særlig svære.


Har du endnu ikke købt bogen, så skynd dig at gøre det. Der er så mange gode opskrifter.
Resten af burgeren bestod af krydrede oksekødsbøffer, og så det klassiske fyld som tomat, agurk, ketchup, salat, løg og sennep.

lørdag den 8. januar 2011

hvem sagde, at hotdogs var usundt?

vi har fået de lækreste og sundeste hotdogs i dag.


I søndags købte jeg en ny kogebog, som er vist på billedet herunder. Og den er ikke mindre end fantastisk. Vi har allerede lavet 4 forskellige ting fra den. Der fandt jeg også opskriften på hotdogs med mangosalsa, diverse salat-ting-man-lige-har-ved-hånden og ja så også de mindre sunde men utrolig lækre hjemmelavede ristede løg.


Det var et hit ved både store og små ...

velbekomme!

søndag den 2. januar 2011

nytårs-rester

vi fik simpelthen det lækreste mad nytårsaften, jeg glemte desværre bare at tage billeder af det. Vi var hos et vennepar på Østerbro, og vi havde fordelt retterne mellem os. De stod for forretten og desserten, og vi lavede hovedretten. Forretten bestod af forskellige små lækkerier som f.eks. kalvepostej, bønner med seranoskinke og portobellosvamp med en lækker tomatsalsa i. Hovedretten var lammekølle med hasselbach kartofler, fetacreme, bønnesalat og en gude-lækker sauce. Desserten var en helt fantastisk chokolade-flyder-ud-af-kage-når-du-sætter-gaflen-i-den kage a la Mette Blomsterberg med en dejlig hindbærsorbet.

I dag har vi fået rester, og så tog jeg da lige et par billeder.



Tilbehøret til lammet i aften var dog lidt anderledes... men stadig godt:-)
Lammekøllen var simpelthen så god, og kødet kommer fra en økologisk gård nær ved Kalundborg kaldet Mineslund. Her køber vi stort set alt vores kød. Det er så dejligt at tænke på, at kødet er helt frisk og fri for alle mulige tilsætningsstoffer. Og så er kødet SÅ lækkert.

Håber I alle kom godt ind i det nye år.

fredag den 22. januar 2010

Vinterforkølelse og et hemmeligt projekt

Vores nat var lang. Liv vågnede mange gange og græd, fordi hun er blevet forkølet. Og det samme er jeg. Faktisk var jeg nok blevet forkølet før hende og har sikkert smittet hende - øv!
Så i dag står den på en masse te, strepsils og indendørshygge. Jeg håber, at jeg får det bedre meget hurtigt, for jeg skal til Århus i morgen og mødes med en masse dejlige mennesker fra min studietid.


Ud over en smule rengøring har jeg nået at klippe stoffet ud til mit hemmelige projekt.


På billedet kan I se, hvilke ting jeg skal bruge. Rødt babyfløjl, lidt lilla Libertystof, lilla kantebånd og så bogen! Glæder mig virkelig til at se resultatet.

I Livs eftermiddagslur fik jeg også lavet en portion hummus. Det smager så skønt. Jeg har flere gange fået at vide, at min hummus er rigtig god. Men det er altså ikke fordi, jeg gør noget særligt. Dog putter jeg ikke tahin i, for det bryder jeg mig ikke om. I stedet kan jeg slet ikke få nok citronsaft i. Så godt med citron, lidt olie, masser af spidskommen (ofte meget mere end der står i opskriften), lidt salt og chilipulver. Så har man en lækker og saftig hummus.


Rigtig god fredag og weekend til jer alle!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails