Viser opslag med etiketten blogtræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogtræf. Vis alle opslag

tirsdag den 8. november 2011

snart på vej til hygge

i dag skal jeg til strikke/hækle/kage hygge hos Line sammen med en masse af de andre Marapytta-syholds-tøser.
Jeg kan selvfølgelig ikke komme tomhændet, men pga. sygdom og diverse andre skavanker, måtte jeg finde på noget at bage, som jeg havde alle ingredienser til - så jeg ikke skulle ud at trave :-)

Det blev til finskbrød. Jeg ved godt, det ikke er december endnu, meeeen en lille småkage kan man da godt lige tyvstarte med....


Ud over kagerne tager jeg både lidt strikketøj og hæklerier med. Så må vi se, hvad det kan blive til.
Glæder mig til at hygge med jer her lige om lidt!

kh Tine

lørdag den 5. marts 2011

billeder fra en cupcake workshop

Så var det i dag, at Julia fra Århus kom og viste os, hvordan man laver de sejeste cupcakes.
Her kommer lidt stemningsbilleder fra dagen. Og I kan se mange flere rundt omkring i blogland.



Mine kreationer:


Eksempler på andres kreationer:



Tak til jer allesammen, der gjorde dagen så hyggelig. Og en stor tak til Julia for at tage hele vejen.
Og tak for alle de fine værtindegaver. Jeg er ked af, hvis jeg ikke fik sagt tak til alle, men der var så meget at se til med en Liv på armen.  Men jeg er virkelig glad for alt det lækre chokolade, de dejlige forårsblomster, krukken og det lækre creme og parfume.

og nu skal der spises ....

kh Tine

fredag den 4. marts 2011

cupcakes og hygge

så er det i morgen, at jeg får besøg af 11 skønne kvinder til cupcake-workshop anført af Julia, der kommer helt fra Århus, for at lære os lidt om cupcakes kreationer.
Ih hvor jeg altså glæder mig.
Jeg lavede mini cupcakes i går til middagen ni vuggestuen, og min dekoration var ikke en, jeg ville tage billede af og lige frem vise frem her på bloggen. Men efter i morgen håber jeg, at mine cupcakes fremover bliver uimodståelig fristende at både se på og spise.

Vi ses i morgen alle 11. Og til alle I andre, så skal der nok komme en masse billeder ud på bloggen fra dagens udskejelser.

ps. jeg har lånt et billede fra Julias blog. Jeg håber det er ok, Julia?

kh Tine

onsdag den 26. januar 2011

cupcake workshop hos mig

Opdateret: der er lukket for tilmelding!

så er der åbnet for tilmelding hos Julia til cupcake workshop i København. Du kan melde dig til lige her.
Det hele foregår lørdag den 5. marts kl. 12 - 16 hjemme hos mig.


Jeg glæder mig helt vildt meget til en hyggelig dag med en masse flotte og lækre kager.

kh Tine

søndag den 5. december 2010

fantastisk krea-dag

Så kom dagen, hvor jeg skulle have besøg af 11 krea-blog kvinder.
På trods af at det sneede rimelig meget, så kom alle frem. Og alle havde lækkerier, en hjemmelavet pakke til pakkelegen med og flere havde endda en gave med til mig. Jeg fik smukt liberty julepynt af Anne, som du kan se her. En flot krans til døren, lækkert te, tulipaner, amaryllis og lidt stof.

De søde kreative deltagere var: Anne, Wenche, Susan, Jeanett, Mirjam, Asli, Heidi, Anne, Mia, Barbara og Anne-Mette. Tusind tak alle sammen - for en super hyggelig eftermiddag.

Vi havde arrangeret, at alle tog en hjemmelavet pakke med. Neden or kan du se, hvad jeg lavede: 6 retro-patchwork kræmmerhuse. Desuden kan du se et par stemningsbilleder. Og jeg er sikker på, at der ligger endnu flere billeder på de pågældende pigers blogge inden længe.







Der blev snakket og hygget rigtig meget, spist risengrød, æbleskiver, muffins, småkager og drukket lækker kaffe fra Jeanetts vildt fancy espressomaskine. Og efter pakkelegen gik vi ellers i gang med at være kreative. Nogle strikkede, nogle lavede hjerter af perler og andre lavede flotte julefigurer af en selvhærdende ler. Og andre byttede stof i lange baner.
Der skete i hvert fald rigtig meget i mit køkken på en gang. Og det var så hyggeligt, så vi var alle enige om, at det skal gentages igen snart.

På gensyn alle sammen.
kh Tine

tirsdag den 9. november 2010

jule-krea-dag reminder

jeg vil blot minde jer allesammen om, at søndag den 5. december har jeg inviteret til jule-krea-blog-hygge-dag hjemme hos mig. På nuværende tidspunkt bliver vi 11 blog-piger, så der er stadig et par pladser, hvis du skulle have lyst til at være med.
Se indbydelsen og deltagerne her.

kh

søndag den 3. oktober 2010

jule-krea-blog-træf

som vi også kan fornemme rundt omkring i blogland er juleforberedelserne allerede i gang. Jeg har længe tænkt på, at vi skulle have et blog-træf her i København (Frederiksberg). Så hvorfor ikke lave et jule-træf?

Jeg inviterer til jule-træf søndag den 5. december kl. 11.00 - 15.00 hjemme hos mig. 

Jeg sørger for julelækkerierne - men hvis nogen har lyst til at tage noget med, er de naturligvis velkomne. Og ellers tænker jeg, at du kan tage lige det med, du har lyst til at lave. Det kan være julepynt, julegaver eller bare noget af det du er i gang med. Desuden vil der da være rig lejlighed for at udveksle ideer, stoffer og mønstre.


Da vi skal være hjemme privat, kan vi af gode grunde ikke være 50 kvinder samlet, men vi kan godt være omkring 12-15 piger. AnneMia, Wenche, Mirjam, Barbara, Heidi,  Jeannet, Anne-Mette, Susan og Asli er allerede med.

Skriv dig på her i kommentar-feltet med din mailadresse. Så sender jeg dig en mail med min adresse.

kh Tine

torsdag den 1. juli 2010

nøgle, besøg og lækker pære/lakrids kage

I dag har været en speciel dag. Jeg har fået nøglen til mit første rigtige hjem. Den lejlighed, som jeg har købt sammen med min kæreste, og den lejlighed der skal være min datters barndomshjem. Der hvor jeg skal bo de næste mange år. Skønt!
Jeg nåede lige et hurtigt smut forbi den, inden jeg skulle hente Liv. Mogens er taget på Roskilde Festival, så jeg havde ikke meget tid.
Og hold da op, hvor er den skøn. Glæder mig uendelig meget til jeg skal flytte ind - den 15. juli. Først skal der lige et par bøtter maling til.

Kl. 16 i dag fik jeg så besøg af to søde blog-piger, Anne og Mia. De havde været på shopping i Kbh hele dagen, og jeg inviterede dem derfor på lidt kage. Jeg har desværre ikke noget billede af kagen, men jeg vil alligevel gerne give jer opskriften, for det er virkelig en god og lidt anderledes kage - men den smager himmelsk. Det skal i øvrigt lige bemærkes, at det er en monster portion til en bradepande. Super dejligt at have til fryseren i LANG tid.

So here it goes:
Grunddej:
400 g smør
600 g sukker
6 æg
600 g hvedemel
1 spsk bagepulver
1,5 spsk vaniljesukker
4,5 dl kærnemælk

Pære/lakrids-fyld:
3 stk. KICK blød lakrids - kan købes i Føtex og sikkert også andre steder
2 dåser pærer i sukkerlage

1) Tag smørret ud af køleskabet, 1/2 time før du går i gang
2) Tænd ovnen på 190 grader
3) Pisk det bløde smør og sukkeret sammen i en stor skål med en elpisker, til det bliver hvidt. Pisk æggene i et ad gangen.
4) Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en anden skål, og sigt det i dejen. Tilsæt kærnemælk, og rør dejen sammen til en jævn masse med en røreske.
5) Skær KICK-lakridsen ud i meget fine strimler, og rør dem forsigtigt i dejen. Åbn dåserne med pærer, og rør 3 spsk af pære-sukkerlagen i dejen. Hæld resten af lagen fra pærerne, og lad dem dryppe af i en sigte.
6) Beklæd en bradepande (30x40 cm) eller evt. 2 springforme med bagepapir. Fordel pærerne med skærefladen nedad. Hæld dejen over pærerne, og bag kagen i ovnen ved 190 grader i ca. 45 minutter.

Tip: Grunddejen kan varieres i det uendelige. F.eks. med en anden frugt eller bær. Prøv f.eks. med ananas.

Virkelig lækker kage, som kan anbefales.

Nu vil jeg slappe af resten af aftenen og nyde, at jeg har fri i morgen.
Hav en god aften allesammen.

søndag den 13. juni 2010

hyggeligt krea-træf

I dag har jeg været i Tølløse for at mødes med 5 skønne tøser. Dagen fløj afsted med bytning af lækkert stof, inspiration fra og til hinanden, aftegning af mønstre, hækling, syning, sludreri (kan man sige det?) og sandwich og kagespisning.

Jeg havde desværre glemt mit kamera, men heldigvis var der flere af de andre, som havde husket deres. Du kan derfor se skønne billeder fra en skøn dag hos både Mia, Anne og Gry.

Jeg byttede stof med et par af tøserne, og fik tegnet mønster af til denne fine elefant samt en meget sød buksedragt fra Elsebeth Gynther. Har desværre ikke noget billede af den, men håber at jeg kan få den syet snart. Desuden fik jeg arrangeret en change-away med Mia.



Og så blev jeg næsten færdig med en ny solhat til min lille Liv.


Tusind tak piger, for en dejlig dag: Mia, Anne, Gry, Pernille og May.

onsdag den 12. maj 2010

mini-krea-træf

I går aftes havde jeg den store fornøjelse at være i selskab med Anne og Barbara. Det var super hyggeligt og sjovt at se folk irl. Anne havde bagt en rigtig lækker kage og lavet den lækreste te, som hun havde importeret fra Århus. Mums.
Vi brugte det meste af tiden på at snakke, men vi fik da også lige byttet lidt stof. Her er hvad jeg byttede mig til hos Anne - som i øvrigt havde bunker af retrostoffer. Så det var med at begrænse sig.


Jeg byttede også lidt med Barbara, men det fik jeg ikke i går, da hun ikke havde det med. Så det får I at se på et senere tidspunkt.

Nu glæder jeg mig bare til kreatræf den 13. juni, hvor jeg skal møde endnu flere kreakvinder og selvfølgelig Anne og Barbara igen.

God aften!

tirsdag den 27. april 2010

blogtræf på Sjælland og en lille bold

Jeg vil lige fortælle, at Mia fra bloggen madebymiahansen, netop har annonceret, at der skal være et multikreativt blogtræf på Sjælland - nærmere bestemt Tølløse. Det løber af stablen søndag den 13. juni fra kl. 11 til 14/15 tiden. Skynd dig hen på hendes blog, og skriv til hende om du har lyst til at deltage. Jeg skal selvfølgelig med. Det er selvfølgelig meningen at dagen skal være spækket med kreative indslag og mulighed for bytterier af stof, papir, hjemmelavede ting etc.

Igen i dag har jeg været hjemme fra arbejde med en eller anden form for mavevirus. Rigtig irriterende, når jeg nu er ved at have godt travlt på arbejdet. Men i stedet har jeg fået lavet lidt kreativt herhjemme. Det blev til en patchwork-bold af femkanter til Liv. Hun elskede den fra første blik, og slipper den ikke lige sådan med det samme.

Fortsat god dag til jer alle!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails