mandag den 31. december 2012

der er gået Sarah Bernhardt i kransekagen

jeg skal have kransekage med til vores nytårsfest i aften. Og så faldt jeg over en lækker opskrift ved sukkerhjerte.dk. Det er vist egentlig en Mette Blomsterberg sag, men jeg brugte altså bare opskriften på Sukkerhjerte.dk.

Det er altså helt almindelig kransekage i bunden, trøffelcreme ovenpå, dyppet i smeltet mørk chokolade og til sidst et drys hakket pistacienødder.

Glæder mig pænt meget til at smage!



Rigtig godt nytår til jer alle!


torsdag den 20. december 2012

drengen der ikke ville sidde stille

jeg ved det godt. Jeg er ikke verdens hurtigeste til at få lagt billeder på bloggen. Men selvom jeg for tiden ikke får lavet så mange indlæg, følger jeg altså stadig med hos jer andre. Og jeg nyder at kigge på alle jeres skønne jule/december billeder med gode tips og tricks til både julepynt, gaver, hygge og mad.

For næsten to uger siden, fyldte Bertram 1 år. Det var en stor dag, og han havde en fantastisk dag, og han (eller er det nærmere hans mor) fik en masse dejlige gaver: bl.a. en cykelhjelm, en lækker dyne og det fantastisk lækre sengetøj fra Ferm Living "Mountain Friends", en bilbane, tøj og så et par lækre hjemmestrikkede sager - bl.a. denne super skønne hue, som min mor har strikket.
Jeg forsøgte at få et godt billede af drengen med den på - men han ville bare ikke sidde stille :-)



Opskriften er ganske gratis og kan findes lige her. Anne, som har bloggen Apfelstrudel har også lavet den, og den kan du se lige her.

Huen går godt ned over skuldrene, og den sidder virkelig godt. Selv i vuggestuen er de begejstret! Og sød ser han altså ud med den på :-)

tirsdag den 4. december 2012

en julengel alle kan lave

det kan nogen gange være svært at finde på noget julepynt, som alle kan være med til at lave. Denne ide er simpelthen så nem og stadig så sød.
Jeg kan ikke huske, hvor jeg så det henne. Men jeg tror, det var på Pinterest.

En julengel af en paptallerken, som kan dekoreres på mange forskellige måder alt efter lyst og evner. Disse to er lavet af to tre-årige piger.




søndag den 2. december 2012

julehygge

de sidste 2 weekender er der blevet julehygget max.

Sidste weekend ude af huset som i besøge julemanden i Illum (hvilket var en virkelig god oplevelse, som kan anbefales), kigge på julelys på strøget, spise ude med børnene på Laundromate på Gl. Kongevej, og besøge Dyssegården i Roskilde, hvor børnene kan ride på æsel, og man kan fælde sit eget juletræ.

Denne weekend i hjemmet. En god veninde og hendes datter, Alberte, har været på besøg, og Liv og Alberte fik lov til selv at pynte juletræet - det er blevet så fint :-) Der blev også lavet kalenderlysdekoration, hængt julepynt op i vinduerne, spist risengrød og så lige en smuttut forbi Frederiksberg Rådhus, da juletræet blev tændt. Og så har julestrømperne sørme også været fyldt begge morgener. Til stor glæde for de to små... Opskriften er i øvrigt fundet lige her.







LinkWithin

Related Posts with Thumbnails