Invitationen består af 4 sider. En forside i rødt karton og tre sider i 90 g Ivory.
Invitationen er 1/3 af en A4 side (A65), og er sat sammen i venstre hjørne med en 2-benet klips (ved ikke hvad de hedder).
Jeg (vi) lavede selv lay-outet og indholdet, og fik derefter hjælp af min søde kollega til at sætte teksten op i InDesign med skæremærker osv, så det så rigtig pænt ud. Der kan Word altså ikke lige være med ...
Desuden skar jeg alle invitationerne ud på en skæremaskine på mit arbejde, så hvert sæt blev fuldstændig ens i størrelsen.
Og derefter blev der lavet hul i venstre hjørne og sat en klips i, skrevet navn(e) i hvert sæt og adresser på konvolutterne. På bagsiden af konvolutterne er der desuden et sort label med vores adresse.
Jeg var så heldig, at jeg fandt et frimærke, der passede helt perfekt til stilen. Det er et sort/hvid frimærke, som Malene Birger har tegnet. Det et en kvinde med en kjole på, som meget vel kan ligne en brudekjole :-)
Jow, jeg er faktisk ganske tilfreds med resultatet.
(og heldigt for det, for de trak lidt tænder ud at få lavet...)