så gik der næsten en måned uden et ord fra mig. En måned hvor jeg ikke har kunnet overskue så meget andet end min lille familie og mit arbejde. Om aftenen hvor jeg plejer at have så meget overskud til at kigge på alle jeres finurlige universer og selv sætte mig foran symaskinen og få noget fra hånden, er jeg i stedet faldet omkuld på sofaen og faldet i søvn. Det var måneden, hvor jeg skulle lave et legetelt til Livs 2 års fødselsdagsgave, som er næste lørdag, det var måneden, hvor jeg skulle sy kjole til Liv til hendes oldeforældres guldbryllup, det var måneden hvor jeg så gerne ville have været i Odense og set alle jeres flotte ting på markedet. Men det blev det altså ikke til.
Årsagen er simpelthen den, at Liv skal være storesøster. Den 6. december helt præcist. Og det er jo en skøn skøn grund til at jeg ikke har været så energisk. Men heldigvis er jeg begyndt at få det meget bedre, og kan så småt komme i gang med nogle af projekterne. Det er faktisk ret heldigt, for jeg skal have lavet en masse mad til gæster både torsdag, fredag og lørdag i næste uge. Og ind til nu har jeg slet ikke kunne holde tanken om mad ud.
Men jeg vil gerne give Liv den allerbedste og fineste fødselsdag, så hvis I har ideer til oppyntning, mad, kager eller sjove vuggestue-lege, så modtager jeg dem med kyshånd.
Jeg skal egentlig først scannes den 30. maj, men den anden dag kunne jeg simpelthen ikke vente mere, så vi tog ind til "den lille kbher", som ligger tæt på Glyptoteket. Man kommer bare ind, når det passer mellem 12-19. Så venter man til det bliver ens tur. Der var ingen, da vi kom kl. 15.30, så vi kom direkte ind og blev scannet. Og for bare 200 kr. fik vi den lille at se på skærmen i ca. 15 minutter, og vi fik billeder og en cd med 2 film med hjem. Det sted kan virkelig anbefales!
Og så var det bare så skønt at se, at alt var lige som det skulle være.
Jeg vender forhåbentlig snart tilbage med nye kreative indslag.
kh Tine