torsdag den 4. marts 2010

Endnu et par smækbukser til min snart ikke så lille pige

Så blev jeg endelig færdig med disse røde smækbukser til Liv. Syningen har været afbrudt af først besøg af mine svigerforældre i 2 dage og derefter besøg af mine egne forældre i 3 dage. Det hele skal jo lige nås, inden jeg begynder på arbejde den 15. marts - uha uha det nærmer sig meget drastisk.


Nå, men denne gang prøvede jeg at skifte det normale kantebånd ud med jersey. Det er meget nemmere at få pænt rundt i buerne. Dog håber jeg stadig, at øvelse gør mester, for jeg er kommet til at hive lidt i jerseyen, så den trækker lidt skævt nogle steder. Men alt i alt synes jeg, det er blevet fint. Og så har jeg jo brugt det skønne svampe-stof fra Stof og Stil.

Og så er der jo i øvrigt også sket noget andet nyt og stort her hos os. Liv er startet i vuggestue, og min lille pige er snart min store pige. Snøft snøft. Liv klarer det super flot - meget bedre end hendes mor. Hun har fået så meget ros af pædagogerne, fordi hun er så sød, glad og nem. De siger ligefrem, at de aldrig har haft så nemt et barn at køre ind. Tirsdag var hun alene i en time, og jeg tror faktisk ikke, at hun bemærkede at hendes mor og far ikke var der. Hun havde alt for travlt med at kigge på alle børnene og putte alt det nye legetøj ind i munden. Og pludselig skal hun heller ikke sove kl. 9.30 om morgenen mere. Næ nu kan hun sagtens vente til kl. 11. For hun skal jo være med, der hvor det sker.

Det er nu bare dejligt, at hun er så glad for det. Og det virker som et rigtig godt sted, så jeg er fuldstændig tryg ved at aflevere hende.

En æra er forbi og en ny skal til at begynde ...

8 kommentarer:

  1. super flot dragt du har syet!

    SvarSlet
  2. Hvor er det nogle lækre bukser du har syet!

    Uh, jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker omkring din store pige, og start i vuggestue. -Og min baby er stadig inde i maven, ha ha ;)

    Men hvor er det da skønt, at hun klarer det så flot! Held og lykke, når du igen skal på job :)

    Kh. Julia

    SvarSlet
  3. Tillykke med din store pige :o) Og dejligt at indkøringen går så godt.

    Ang. jerseyen...er det bare alm jersey du selv har klippet strimler af eller? Og hvordan syr du den på?

    kh Shina

    SvarSlet
  4. Hej med jer
    Tak for jeres dejlige kommentarer

    Julia: Liv klarer den bare så flot, og jeg har en rigtig god mavefornemmelse mht. pædgogerne og stedet, så jeg synes faktisk også, at det er nemmere end jeg havde frygtet. Heldigvis! Men det er jo lidt af en omvæltning i ens hverdag. Du har nu en masse dejlige måneder at se frem til, inden du kommer til vuggestue-tiden.

    Shina: Jeg har bare købt alm. jersey i Stof 2000. Har heller aldrig prøvet det før. så jeg vidste egentlig ikke helt hvad jeg lavede. Jeg spurgte i butikken, hvordan jeg skulle klippe, og hun sagde, at man skal klippe sådan at man kan strække båndet i længden. Dette gør det så nemt at lave rundingerne pæne. Det vil sige, at man ikke skal klippe på skrå. Jeg klippede derfor en strimmel, puttede den i kantebånd-hjælperen og strøg det med det samme. Jeg syede det først fast på bagsiden, bukkede det om til forsiden og syede det sammen derfra.

    kh Tine

    SvarSlet
  5. Den er sød Tine.
    Når jeg arbejder med skråbånd i skarpe rundinger former jeg kantbåndet først og ligesom arbejder det på plads inden jeg syer. det fast.
    Men dragten er nu også sød med jerseykantbånd.

    SvarSlet
  6. Hej Jeannet
    Tak for dit råd. Jeg skal helt sikkert også sy med alm. skråbånd igen, og så vil jeg prøve at gøre, som du beskriver.
    kh Tine

    SvarSlet
  7. Hej Tine,

    Super søde bukser! :-) Jeg læste inde hos smilerynker (give awayen), at du har problemer med at få stofleerne til at holde. Hvis du har lyst, er du velkommen til at komme her forbi og få lidt tips og tricks - vi har uden undtagelse brugt stofbleer til vores søn fra dag ét; han er nu 6,5 måneder, og det fungerer upåklageligt. Vi bor forresten også selv på Frederiksberg. :-) Så har du lyst til at give stofferne en chance mere, så bare sig til! (Skriv evt. på min blog - aboutagirl.dk)

    Kh Lou

    SvarSlet
  8. Hej Lou
    Tusind tak for dit fine tilbud. Er det imsevimse-bleerne, du vil hjælpe mig med, eller er det nogle andre typer du har?
    kh Tine

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails