onsdag den 2. marts 2011

og så blev man en smule forskrækket

liv fik nemlig feberkramper i vuggestuen i dag...
Jeg har læst om det og håbet, at vi ikke skulle udsættes for det. Det lyder bare ikke særlig rart.
Men i dag fik Liv altså kramper i vuggestuen. Heldigvis har hun de sødeste og mest kompetente pædagoger, som bare havde fuldstændig tjek på det hele. Og de havde da også lige overskud til at trøste mig, da jeg kom.
Vi tog på skadestuen med det samme, for vores læge har aften-åbent om onsdagen, og det kunne jeg altså ikke vente på. På skadestuen løb Liv allerede rundt og lignede en, der aldrig havde haft feber, hvilket var super dejligt.
Og lægen kunne intet se, og fortalte mig bare en masse om feberkrampe og hvad man skal gøre etc. Så nu er vi hjemme, jeg er lettet, og Liv får sig en lur på sofaen.

Og så pyt med, at den flotte cardigan, mormor har strikket til Liv, blev flået af hende i krampeanfaldet, så alle knapperne sprang af og strikken gik i stykker. Vi må vist bare ønske os en ny :-)

Og så får I da lige et billede af tøsen, når hun er allerbedst. I fuld hopla på vinterferien i Lalandia Billund, hvor hun leger med en bold sammen med morfar.

8 kommentarer:

  1. Hej Tine
    Ej øv, kan godt forstå du blev forskrækket..tror også jeg ville have tudbrølet. Har læst om det mange gange og håbet på at mine ikke ville få det, det har de gud ske lov heller ikke prøvet. Håber det var en engangs krampe.
    God bedring med Liv.
    KH Mia

    SvarSlet
  2. Puha er det mon ikke noget de fleste mødre frygter kan ske? Må være så grimt at blive ringet op!

    SvarSlet
  3. Det lille pus. Sikke en forskrækkelse. Godt at hun hurtigt blev frisk igen.

    SvarSlet
  4. Det lyder godt nok ikke rart. Dejligt at du ved, at vuggestuen kan takle sådan nogle situationer.

    Og endnu mere dejligt at Liv har det godt!

    SvarSlet
  5. Åh nej! Eliott har haft det 5-6 gange allerede så kender desævrre alt for godt til skrækken!
    Skriv til mig hvis du har nogle spg fra en der selv levet med et "krampe-barn". Jeg kender desværre alt for godt til statistikken :(
    Håb er hun har det godt nu!

    SvarSlet
  6. Skönt att hon mår bra nu igen.

    /Mia :)

    SvarSlet
  7. Hej alle
    Tak for jeres søde beskeder.
    Liv er helt på toppen igen. Vi var hjemme i dag og hyggede.
    Og så var der forældre/børne spisning i vuggestuen her til aften, hvor vi tog hen. Så kunne de søde pædagoger også lige se en livlig Liv igen.
    kh Tine

    SvarSlet
  8. Åh ja, det er så uhyggeligt. Jeg passede min nevø for et par år siden da det pludselig skete. Jeg havde aldrig hørt om feberkramper. Og jeg troede faktisk han var ved at dø i mine arme, det så simpelthen så uhyggeligt ud. Nu er det bare rart at vide hvad det er og hvordan det ser ud. Så er man måske en lille smule mere ovenpå hvis det skulle ske en anden gang.
    Det er godt at se hun har det godt igen og super med sådan nogle gode pædagoger .-)

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails