onsdag den 10. august 2011

en dejlig aften

I går aftes var jeg på date med min kæreste. Barnepigen kom kl. 17.45, og vi kørte afsted ind til byen. Først stod den på en lækker 3-retters menu på Custom House. Faktisk skulle vi have spist på den japanske restaurant derinde, fordi jeg på et tidspunkt havde sagt til Mogens, at jeg synes, han skulle prøve at smage sushi (han kan egentlig ikke lide fisk, men man kan også få god sushi med andre former for kød). Han havde så været så betænksom at finde den her restaurant, hvor man både kunne få almindelig sushi men også a la carte med andre kødtyper. Vi satte os ved vinduet på 1. sal og havde udsigt til skuespilhuset og Operaen i det skønneste solskin. Det var super. Lige ind til tjeneren kom med menukortet, og vi fik at vide at de skulle have startet med a la carte i dag, men at det var forsinket ... Damn.

Det var virkelig synd for Mogens, der nu havde været så betænksom. Men vi gik i stedet på den italienske lige nedenunder, og maden smagte himmelsk. Jeg tror ikke, jeg kunne klemme en bid mere ned, da vi gik derfra. Sønnikke (i maven - det har jeg vist ikke engang nævnt - its a boy!) blev også noget stille efter det måltid :-)

Derefter kørte vi til Vesterbro, hvor vi gik i Vega for at høre Grant Lee Buffalo. Det var en fed koncert. Og en fed aften! Dejligt at komme ud og nyde storbyen sammen med sin kæreste. Men hold da op hvor faldt jeg om på sengen, da jeg kom hjem ved midnatstid.

I skal da lige høre lidt af Grant Lee Buffalo - et kæmpe hit fra starten af 90'erne:

3 kommentarer:

  1. Det lyder som en skøn aften:) Tillykke med sønnike og tillykke med fødselsdagen:)

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig aften :) Tillykke med fødselsdagen :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med fødselsdagen. Lyder som en rigtig skøn aften. Og tillykke med drengen i maven:)

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails