søndag den 8. september 2013

patchwork der gemte sig i skabet

jeg er i gang med at rydde op i mine skabe og skuffer. Nu skal det være. Men ind i mellem gemmer der sig sager, som man ikke bare kan pakke væk eller smide ud. Hvor jeg simpelthen skal være lidt mere aktiv end det.

F.eks. da jeg i dag stødte på dette gamle patchwork tæppe, som har ligget inde i skabet i mindst 4 år.... ja du læste rigtigt. Siden børnene er kommet til, er det åbenbart blevet både glemt og/eller sprunget over. Andre ting har været vigtigere.

Men nu er tiden kommet til, at jeg vil færdiggøre det. Jeg ved ikke, hvad det skal bruges til. Jeg begyndte på det, da jeg havde nogle Liberty rester og tænkte, at det kunne være en barselsgave på et tidspunkt. Men nu har de fleste veninder fået børn og fået andre gaver. Måske det i stedet bliver et rigtig fint tæppe til dukkerne på børneværelset.

Jeg fik i dag lavet de sidste firkanter klar til at blive syet sammen. Desværre mangler der stof til én firkant. Og stoffet købte jeg altså for fire år siden i en butik, der ikke længere eksisterer. What to do?
Jeg må være kreativ og finde noget stof, der har ca. samme farve, og så må jeg lægge min perfektionisme i skuffen og se bort fra, at den ene firkant skiller sig lidt ud! Det bliver nok lidt svært....





kh Tine

6 kommentarer:

  1. Eller også elsker du det hjørne, fordi det minder dig om at du kan gøre ting færdig også selv om de får et andet udseende, men end bedre historie til at starte med.

    SvarSlet
  2. Enig med Fru Forstad! Faktisk har en del amerikanske quiltere den praksis, at der SKAL være en fejl af en slags i deres tæpper - for kun Gud laver perfekte ting. Om man så er religiøs eller ej som dem, så er det egentlig en ganske fin holdning. Ting behøver ikke at være perfekte for at være gode, smukke og dejlige.
    Jeg synes bare, at det er fantastisk, at også ting, der har ligget gemt så længe, kan findes frem og blive færdige! Hvor bliver det bare smukt :-)
    En mulighed er, at du bruger den "manglende" lap som en særlig signatur-lap, hvor du broderer navn/initialer/en hilsen/andet på om tæppet eller til den kommende ejer. På den måde får netop den lap en særlig værdi.

    SvarSlet
  3. Jeg tilslutter mig! Det er jo dit tæppe. Og den firkant er jo det særlige., fedt at du får gjort det færdigt.
    Solhilsner Stine

    SvarSlet
  4. kære alle tre.
    I har ret - det giver faktisk tæppet et lidt sjovt og personligt præg. Især hvis jeg laver en form for signatur lap. Det lyder som en sjov ide. Overvejer faktisk lidt, om jeg skal vælge en helt anden farve og sætte ind der. Bare for at gøre det ekstra særligt. Jeg må i tænkeboksen. Skal nok vise jer det endelige resultat! Tak for jeres kommentarer :-)
    kh Tine

    SvarSlet
  5. Altså hvis det er det hvide med krusedulle på så har jeg det vist liggende. Så hvis du alligevel hellere vil ha noget der er "rigtigt" så sender jeg gerne et lille stykke til dig. Mvh Jeanet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeanet. Det er helt vildt sødt af dig. Jeg tror dog, at jeg vil prøve at sætte en anden farve ind. Har lidt vænnet mig til tanken nu, og synes det kunne være sjovt at prøve. kh Tine

      Slet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails