jeg kan nogengange godt få lidt stress over at tænke på mit ene skab, som er fyldt til randen med alverdens kreative materialer. En gang var jeg vild med at lave smykker, så var det æsker, så var det patchwork, og så var det strik og ja, jeg kunne blive ved. Ud over det er jeg også bare en samler der køber papir, tapet, stof osv. -ligesom rigtig mange af jer derude.
Mange af tingene bruger jeg selvfølgelig stadig, men der er altså også meget af det, som jeg ikke har brugt i laaang tid, og som virkelig fylder i skabet. Har længe tænkt på at rydde op og smide væk. Men tiden har ikke lige været der. Og gud ske tak og lov for det da.
For når man nu skal lave en prinsessekrone til sin datter til fastelavn, som hun i øvrigt skal have på sammen med denne kjole, så er det da imponerende, at man kan finde alle materialerne frem uden at skulle i hverken Panduro eller Stof2000.
Der var både guldstof, pladevat, pailletter og guldperler.
Og så blev den endda også meget sød.
Hvad skal jeres børn være til fastelavn?
Det lyder da virkelig meget som herhjemme, jeg har også så mange kategorier af kreating, at jeg kunne starte en mindre hobbyforretning!
SvarSletMen hvor er det så også dejligt når man lige kan bikse en ide sammen;-)
Super fin krone!