fredag den 18. november 2011

julekager

jeg har Liv hjemme i disse dage, da hun har en lille smule hånd-fod-mund-syge. Dvs hun har to knopper på den ene hånd men er ellers fuldstændig frisk. Men nu hvor jeg alligevel er hjemme, tænkte jeg, at det var en fin lejlighed til lige at have et par dage sammen, hvor vi kunne hygge os lidt ekstra.

I går blev det til lidt nemme julekager. Liv hjalp med at rulle dejen ud og vælge formene (som er fra IKEA).


Opskriften er meget simpel:

200 g koldt smør smuldres i 300 g mel. Herefter tilsættes 100 g flormelis. Dejen samles med 1 æg, og stilles herefter i køleskab i minimum 1 time.
Og så er den klar til at blive rullet ud og lavet til figurer, som bages i ovnen på 180 grader i 10 minutter.
Jeg tror, vi fik 40 kager i alt - men nogle af vores figurer var store, så det afhænger selvfølgelig af hvad man vælger at lave.

Smagen er meget børnevenlig - og også far-venlig.... og nå ja også mor-venlig :-) De ryger i hvert fald hurtigt.

kh Tine

2 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt med julebagning:) Selv om jeg alligevel synes, at det lige er et par uger for tidligt med alt det her juleri;)

    SvarSlet
  2. De ser lækre ud, den opskrift skal vidst prøves af :)

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails