torsdag den 28. oktober 2010

underlig virus og stof-pakke

her hos mig er der ikke sket så meget siden søndag. Jeg har været ramt af en lidt underlig virus, der gav de vildeste mavekramper, og i går da de endelig var væk, fik jeg total hedetur i hovedet. Mine kinder kogte, og jeg svedte i ansigtet men frøs på resten af kroppen. Meget underligt. I dag er jeg bare træt og sover lidt på sofaen. Men heldigvis er jeg vist på benene igen i morgen. Er der nogen af jer, der har haft en underlig efterårs-sygdom?

I dag fik jeg en rigtig fin pakke med posten med alle de stofstykker, som jeg havde vundet i en give away hos Anne. Hun havde puttet ekstra i posen, da gaven er blevet lidt forsinket bl.a. pga. hendes bryllup. Det er det fineste stof, som jeg er rigtig glad for. Der er faktisk lige nogle stykker, som jeg kan bruge til et lille igangværende projekt, så det er helt perfekt.





6 kommentarer:

  1. Åh, det lyder ikke rart med en virus! Så må du slappe af på sofaen:) Sikke mange fine stofstykker, du har fået af Anne - skønt med lidt nyt!

    SvarSlet
  2. Orv noget lækkert stof. Heldige dig. Men ikke med virus. Æv for dig der. Godt at du er i bedring :)

    SvarSlet
  3. Sikke noget lækkert stof - det kan du helt sikkert få meget sjovt og spændende ud af :o)
    Og vildt, at du faktisk beskriver den selv samme virus, som fik mig ned med nakken i går - mavesmerter, svedeturer, mens man ryster af kulde...jeg havde det bare så dårligt, så stakkels dig, jeg tror, jeg ved præcist hvad du har været igennem - godt at du har fået det bedre :o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  4. Hej Tine
    Arj hvor underligt, det lyder helt vildt som det jeg oplevede søndag og mandag, vildt ondt i maven og det har taget flere dage efterfølgende, at kunne spise normalt igen..fik bare ondt i maven igen, hvergang jeg spiste lidt..ingen energi og frøs helt vildt. Heldigvis er mit ovre nu, så mon ikke dit også snart slipper taget..god bedring.
    KH Mia

    SvarSlet
  5. Åh stakkels dig. Kan kun sige, at jeg tror der er noget i omløb. Har selv 2 drenge der er ramt af maveinfluenza.
    God bedring.

    SvarSlet
  6. Hej allesammen
    Tak for jeres søde kommentarer. Vildt at der er flere af jer, som kan genkende denne type virus. Men rart at vide, at det ikke bare er mig :-)
    Jeg skal prøve ud i den virkelige verden igen i dag. Skal på 4. del af mit NLP kursus. Det startede i går, men der sov jeg på sofaen. Håber jeg holder til det i dag.
    kh

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails