torsdag den 27. maj 2010

Så blev det min tur ...

... til at fjerne alle billeder af min skønne Liv på min blog.
Jeg har været lidt i tvivl, om hvad jeg skulle gøre, efter alt det der er sket her i blogland. Men da jeg i forvejen ikke havde vildt mange billeder af Liv, så var det ikke den store ændring at fjerne dem. Og hellere være på den sikre side.
Så for fremtiden kommer der altså ikke billeder af min øjesten. Desværre. For der er jo egentlig ikke noget jeg heller vil, end at vise hende frem.

Jeg vil gerne give min dybeste medfølelse til de tre (det antal jeg lige umiddelbart er bekendt med), som er blevet berørt af den her skandale. Det må være ikke mindre end forfærdeligt at opdage billeder af sin familie blive misbrugt på den måde. Jeg har fuldt ud sympati for jeres beslutninger omkring at lave lukkede blogge, fjerne billeder etc. Men jeg håber, at jeg kan få lov til at følge jer fremover alligevel.

Men vi skal ikke glemme alle de skønne ting, som også sker her i blogland. Vi er på en eller anden måde et team, som støtter hinanden i alt. Både medgang og modgang. Og i disse dage er der også gode nyheder. F.eks. fra hende her, der snart skal have sit 4. barn - wauw siger jeg bare. Stort tillykke.
Og så er der en give away, der er skudt i gang hos hende her for at skabe lidt god stemning.

Jeg ønsker jer alle en dejlig aften, og jeg håber, at I alle stadig vil deltage i vores lille fællesskab herinde trods de triste oplevelser.

kh Tine

2 kommentarer:

  1. Hej Tina - Jamen altså bliver helt rørt over I er så glade på mine vegne....du kan også tro det var med tårer i øjnene til scanningen i går. Hvor er det fantastisk at se sådan en lille størrelse som jeg inden længe skal lære at kende :-)

    Kan sagtens forstå din beslutning om at fjerne billeder - bare det du bliver er jo det allervigtigste :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Hej Mette
    Det kan jeg virkelig godt forstå. Og hvor er det skønt, at det ikke bliver mindre dejligt, bare fordi du har prøvet det før - op til flere gange endda.
    Det er bare en fantastisk følelse, man aldrig bliver træt af.

    Selvfølgelig bliver jeg. Man skal jo heller ikke gå helt i stå.
    kh Tine

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails