fredag den 5. februar 2010

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have

Hvis du er lige på vej ud for at købe "Sukkersheriffen", som Rakel så fint har anmeldt, så skal du vist ikke læse videre her...

For det her handler om en meget sød, dejlig og smagfuld lille sag. Nemlig en fastelavnsbolle. Og den smager himmelsk.

Jeg har været i gang med at bage fastelavnsboller i dag. Hele 25 blev det til. Det er en opskrift, som jeg også brugte sidste år. Jeg så tilfældigvis Godmorgen Danmark, hvor de bagte disse boller. Jeg prøvede dem, og det var en kæmpe succes.
Så dem skulle jeg selvfølgelig også bage i år.

Du kan finde opskriften på TV2's hjemmeside eller bare trykke her.


Det er en stor portion, så den kan med fordel halveres, hvis man ikke lige har brug for 25 stk.
Desuden kan man jo købe Maizenacreme og færdiglavet syltetøj, hvis tiden er knap. Jeg synes nu, det er lækkert, at det hele er lavet fra bunden. Jeg havde dog ingen solbær, så jeg brugte blåbær i stedet for. Men man kan vel også bare bruge de bær, man har lyst til. Desuden vil jeg sige, at hvis man godt kan lide creme, så lav lidt mere end der står i opskriften, for der er kun lige akurat nok.

Rigtig meget velbekomme!

3 kommentarer:

  1. Mums hvor ser de lækre ud :-P
    De skal helt sikkert afprøves!

    Vh. Louise

    SvarSlet
  2. Mums det ser rigtig lækre ud!
    De skal da afprøves, lyder rigtig lækkert med blåbær! Skal da lige bage dem i morgen...så feder de først søndag :)
    God weekend til dig og familien!
    KH Heidi

    SvarSlet
  3. Hej Tine..

    Tak for hilsen på min blog.;) Altid dejligt med nye læsere - og så nåede jeg 30 - måske en årsag til en give away..;)

    Hvor ser det her lækkert ud!!!
    Det bliver da vist dagens bageprojekt..:) Mums... Tror du ikke man kan undlade marmeladen og så bare putte lidt mere creme i..? Duer nemlig ikke til syltetøj i kager..;)

    Ha' en god weekend..
    Kh Anne

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails