normalt skriver jeg jo egentlig kun om mine kreative projekter, men jeg var til et rigtig godt foredrag i går, som jeg gerne vil dele med jer. Det var med Svend Erik Schmidt, som er kendt som bagmanden til TV2 programmerne "Plan B" og "SKOLEN - verdensklasse på 100 dage". Han er ekspert i læringsstile - som altså indeholder det faktum, at mennesker (og her børn) lærer på forskellige måder.
Det er så spændende, og i min verden giver det rigtig meget mening. Der findes ifølge SES 4 læringsstile: Se, Høre, Røre og Gøre. Folkeskolen er i dag designet til at undervise Se og Høre børnene, hvorimod Røre og Gøre børnene er oversete. Et Gøre-barn er typisk de børn, som bare ikke kan sidde stille på måsen. De lærer bedst samtidig med, at de bruger sin krop. Det vil sige, at de f.eks. skal prøve at læse samtidig med at de går. Her siger SES så på hans fantastisk humoristiske facon, at man nok lige skal give dem en cykelhjelm på, for de kan jo gå ind i et træ ...
På mit arbejde i Arbejdernes Landsbank er vi nu i gang med et samarbejde med Svend Erik Schmidt på 3. år. Vi har kørt foredrag med ham i hele Danmark og lavet en masse materiale til både forældre og folkeskoler, som kan hjælpe dem med at finde børnenes læringsstile og på den måde give dem de bedste forhold at lære på.
Jeg kunne skrive rigtig meget om det her på bloggen. Men jeg vil i stedet linke til vores hjemmeside, hvor I kan læse meget mere om læringsstile, I kan selv tage en test og finde ud af, hvad I er (jeg er i øvrigt et gøre-menneske), I kan også finde vores folder om læringsstile, som også indeholder en test til jeres børn, og sidst men ikke mindst, kan I ansøge om en værktøjskasse til matematik i 2. klasse. Værktøjskassen er dog til folkeskoler, da vi desværre ikke har kunne lave en kasse til hvert enkelt hjem i Danmark. Så medmindre du selv er matematiklærer, kan du give beskeden videre til dit barns folkeskole.
kh Tine
Læringsstile gir også rigtig meget mening i min verden. Jeg har undervist efter princippet i de klasser jeg har haft og gerne hver gang muligheden bød sig. Desværre er det ret tidskrævende hvis man selv skal lave alle materialerne selv så jeg drømmer om at arbejde på en skole hvor de investerer i og understøtter ideen. Nu vil jeg se nærmere på jeres hjemmeside:)
SvarSletDet er nemlig interessant, og kan give en øget bevidsthed om hvordan man også selv bliver bedst stimuleret og lærer. :)
SvarSletSom sociologisk specialisering har jeg faktisk arbejdsliv, uddannelse og læring. Et helt semester skrev jeg om læringsstile, hvor vi lavede projekt om en skole som arbejdede med læringsstile og ud fra ReggioEmilias filosofi. Så hvis du vil grave dybere i det synes jeg du skal tjekke Howard Gardner (intelligenser), Dunn & Dunn (læringsstile) og Reggio Emilia filosofien ud. :)
Hej Tine
SvarSletJeg har lige modtaget den fine fine kasse med materialer til læringsstile. Hvor er det stort, at Arbejdernes Landsbank giver gratis undervisningsmaterialer til skolerne.
Kh. Malene
Hej Malene. Det er nemlig et kæmpe arbejde for skolelærerne at lave materialet selv. Nu har vi i første omgang lavet nogle hjælpemidler til matematik. Måske man faktisk kan bruge de samme værktøjer til dansk ved at ændre dem en smule. Jeg håber, at du finder inspiration på vores side.
SvarSletHej Maiken. Tak for dine råd. Jeg må dykke mere ned i det på et tidspunkt. Ind til videre har vi kun brugt Svend Erik Schmidt.
Hej Malene. Hvor fedt, at du har bestilt en kasse hos os. Det er faktisk mig, der tager imod bestillingerne, så jeg har simpelthen skrevet dit navn på pakken ... Sjovt. Men hvor er det dejligt, at du er glad for den. Det kunne være fedt, hvis du på et tidspunkt har lyst til at dele nogle af dine oplevelser med kassen i klassen med mig. Det er jeg meget interesseret i.
kh Tine