Jeg vil ikke gå i detaljer med handlingerne i bøgerne, men komme med vores (Livs og min) mening om bøgerne generelt.
Vi er i forvejen fans af Alfons Åberg, så forventningerne var store allerede inden, vi fik bøgerne. Og de indfriede dem alle. Alfons Åberg er bare en skøn lille dreng, som kommer ud for helt almindelige hverdagsting, som kan ske for alle drenge og piger på 5 år (er det ikke ca. så gammel han er?).
Billederne er enkle, men indeholder alligevel så mange detaljer. Efter jeg havde læst dem højt for Liv én gang, kunne hun selv læse historierne højt - blot ved at se på billederne og selvfølgelig ved brug af den utrolige klæbehjerne hun nu engang har.
Men det er ikke kun Alfons, der er sjov at læse om. Det er også faren. Han kommer i situationer, hvor han bliver presset, skal være kreativ, eller hvor han bliver vred. Især i den ene bog "Nej! sagde Alfons Åberg", som handler om at Alfons ikke vil spise aftensmad, får faren et smil frem på læben hos mig. Han prøver først at lokke med en is til dessert. Så to is. Og til sidst tre is. For derefter nærmest at plage Alfons om at spise. Og til sidst råber han meget højt. Jeg synes, jeg kan genkende temaet med først at være sød for så til sidst at blive godt træt af barnet, der bare ikke vil høre efter.
Det ender selvfølgelig med, at de bliver gode venner, og Alfons kan faktisk slet ikke huske, hvorfor det nu var, at han ikke ville spise. Alt sammen noget både børn og voksne kan relatere sig til :-)
Jeg kan også rigtig godt lide ideen med, at Alfons bor sammen med sin far. At der bliver fortalt en historie om en søn og hans far. Uden at det egentlig handler om, at der mangler en mor. Eller at Alfons er skilsmissebarn. Det handler bare om, at en far også kan gøre alle de ting, som en mor kan. Han er en ansvarsfuld forælder, der er både sjov at lege med, laver mad, gør rent, handler ind og tager omsorg om Alfons. Og flere gange bliver han beskrevet som et stort forbillede for børnene - som f.eks. i "Hvem griner sidst? sagde Alfons Åbergs far", hvor den sidste sætning er: For fremtiden vil fætrene også bruge hovedet ligesom Alfons Åbergs far.
Liv stiller mange spørgsmål til bogen, og jeg kan fornemme på hende, at hun forstår pointerne ret godt. Dt giver anledning til at snakke om nogle af de ting, der også sker for hende i børnehaven og herhjemme.
Alfons Åberg er og bliver et hit!
Læs vores anmeldelse af Cykelmyggen Egon her.
kh Tine
Herhjemme er Alfons-bøgerne også et kæmpe hit for Victor (han er 4) og vi har en masse af de gamle bøger fra da min mand var barn. Dem elsker Victor at få læst højt og han kan også selv huske historierne så han kan sidde med bøgerne selv.
SvarSletBøgerne følger Alfons fra børnehaven og op til skolestart, så det er fra 4-5 år og i hvert fald op til 7 år.
Jeg elsker også Alfons. Det er muligvis, fordi han ligner den første dreng jeg snavnede.
SvarSletAlfons Åberg er bare et fantastisk univers. Jeg fik dem læst højt i min barndom og har læst dem for alle mine børn, der nu er ved at være store. I øjeblikket læser min søn på 11 dem højt for min datter på 6 år. Det er skønt at se bøger glæde flere generationer. Det er ligesom Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe. De kan noget, de svenskere.... :-)
SvarSlet