Jeg er derfor også gået i gang med at lave en bog til Liv for hvert år i hendes liv. Det er blevet til tre styks indtil videre, og da hun netop er blevet fire, skal jeg hurtigst muligt i gang med den fjerde. Og planen er naturligvis, at Bertram skal have helt det samme.
Vi nyder at kigge i bøgerne og snakke om alle de ting, som Liv har oplevet. Især efter hun blev storesøster, har hun været meget interesseret i at se sig selv som baby, og se at hun gjorde helt de samme ting som Bertram. Og så er det altså bare nemmere og hyggeligere at tage bogen ned fra hylden i stedet for at kigge på en computerskærm.
Jeg har igennem årene prøvet mange forskellige programmer til at lave fotobøger i. Der er især op til jul nogle vanvittige tilbud, så man kan lave en vildt flot bog til næsten ingen penge. Men jeg må også indrømme, at der er langt mellem kvaliteten af bøgerne. Det er måske ikke altid helt til at se i den færdige udgave, men det program, som man skal arbejde i, kan være meget forskellige. Der er nogle som er utrolig nemme at finde ud, hvor der er mange forskellige slags design af siderne, baggrunde, mulighed for fotoredigering etc. Og så er der dem, hvor man bare ikke kan sætte billederne op lige nøjagtig på den måde, man gerne vil - og det har jeg altså en helt bestemt holdning til. Ligesom med så mange andre ting, jeg selv laver, så skal sådan en bog bare være i orden. Jeg skal være 100 % tilfreds med resultatet, eller vil det nage mig hver gang, jeg kigger i den.
Det er derfor heller ingen hemmelighed, at det godt kan tage mig rigtig mange timer at lave sådan en bog. Men tilfredsstillelsen er stor!
Jeg har også et yndlingsfirma at bestille hos, og det er Pixum. Det er ikke det billigste, men jeg synes, det er det bedste program at arbejde i, og kvaliteten på bogen er altid i top.
Har du endnu ikke prøvet at lave en fotobog, så kan det virkelig anbefales. Nedenfor er der lidt inspiration til hvordan det kan se ud, og så er der selvfølgelig en masse dejlige billeder af min datter, i det år hvor hun gik fra at være to til at være tre. Hun blev storesøster, startede i børnehave og stoppede med at bruge sut. Det var virkelig et begivenhedsrigt år!
kh Tine