mandag den 25. marts 2013

gisp gips!

de af jer der følger med på instagram (jeg hedder i øvrigt kreaholic) ved, at Bertram har fået gips på armen. Der skete bare det, som ikke må ske, men som nærmest er uundgåeligt med en dreng, der har krudt i røven, er frygtløs og bare er overalt. Han fik selvfølgelig hånden i klemme i en dør i vuggestuen, og på trods af at han sagtens kunne bruge hånden efterfølgende og ikke virkede til at have ondt - ja, så var den altså brækket.

Kun 15 måneder og så en brækket hånd. Det gjorde lidt ondt i moderens hjerte at se ham sidde der på skadestuen og få lagt gipsen på. Selv lægen syntes, at gipsen var en meget sød lille størrelse.

Men Bertram er den sejeste lille fyr. Lidt gips skal da ikke holde ham tilbage. Så han er fuldstændig som han plejer. Farer rundt, spiller bold, klatrer op på ting, falder med en ny teknik så han ikke tager fra med armen, griner, smiler og pjatter - som altid. Gips eller ej!

Han skal have den på i 3 uger, og så får han verdens længste bad - for de der korte bade med armen i en plastikpose, de er altså ikke særlig sjove.


kh Tine

8 kommentarer:

  1. Hold da op - jeg tror heller ikke, at jeg har set gips i den størrelse. Om ikke andet kan du da trøste dig med, at han ikke har ondt. Jeg blev kørt ned på cykel for et par år siden og fik en revne i en knogle. Hold da op det gjorde ondt, og jeg var meget hæmmet af det i de 6 uger, jeg havde armen i slynge.

    SvarSlet
  2. @Anne-Mette, ja, det gør jeg også. Jeg frygtede at det ville blive tre meget hårde uger. Men det har vist sig at være helt okay. Det ser bare så voldsomt ud på sådan en lille størrelse.

    SvarSlet
  3. Åh sådan en lille fyr! Hvor er det synd, men godt han er sej.

    SvarSlet
  4. Hold op hvor er han bare sej. Jeg kan sagtens forstå, at du har/fik ondt i dit moder-hjerte. Puha! Jeg ville have det på samme måde.

    SvarSlet
  5. Av av, stakkels lille dreng, det gør ondt helt ind i mit morhjerte at læse om det!
    Jeg ved ikke hvad det er med små aktive drenge og døre, herhjemme bliver de smækket i et væk! Heldigvis har vi kun haft et uheld med en finger i klemme, men det var hurtigt glemt og døre legen fortsætter til stor irritation!

    SvarSlet
  6. god bedring med ham... det er da uheldigt... men sådan er det med en sund og aktiv lille dreng, han skal hurtig blive klar igen..
    kh micha

    SvarSlet
  7. Nååå lille mand dog:( han ligner en som er ligeglad:) håber I får nogle gode uger alligevel:)

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails