søndag den 2. januar 2011

nytårs-rester

vi fik simpelthen det lækreste mad nytårsaften, jeg glemte desværre bare at tage billeder af det. Vi var hos et vennepar på Østerbro, og vi havde fordelt retterne mellem os. De stod for forretten og desserten, og vi lavede hovedretten. Forretten bestod af forskellige små lækkerier som f.eks. kalvepostej, bønner med seranoskinke og portobellosvamp med en lækker tomatsalsa i. Hovedretten var lammekølle med hasselbach kartofler, fetacreme, bønnesalat og en gude-lækker sauce. Desserten var en helt fantastisk chokolade-flyder-ud-af-kage-når-du-sætter-gaflen-i-den kage a la Mette Blomsterberg med en dejlig hindbærsorbet.

I dag har vi fået rester, og så tog jeg da lige et par billeder.



Tilbehøret til lammet i aften var dog lidt anderledes... men stadig godt:-)
Lammekøllen var simpelthen så god, og kødet kommer fra en økologisk gård nær ved Kalundborg kaldet Mineslund. Her køber vi stort set alt vores kød. Det er så dejligt at tænke på, at kødet er helt frisk og fri for alle mulige tilsætningsstoffer. Og så er kødet SÅ lækkert.

Håber I alle kom godt ind i det nye år.

1 kommentar:

  1. mums det ser lækkert ud -
    og nytårsmenuen lyder også til at ha´været lækker..... - dejligt at ha´rester til dagen før opstart efter en forhåbentlig dejlig jule/nytårsferie
    kh♥

    SvarSlet

Hej med dig!
Det er super dejligt, at du vil skrive en kommentar.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails