onsdag den 30. oktober 2013

#torontoherewecome

de af jer som følger mig på Instagram har sikkert fulgt med i vores dejlige tur til Toronto, Canada. Men jeg vil da ikke snyde jer andre for mine IG billeder derovrefra. Så dem får I lige her.

Der vil desuden i løbet af et par dage komme lidt flere billeder fra turen - som altså ikke nåede vejen til IG.





den fedeste David Bowie udstilling // natur på løbetur // Bertram fik sig en ny ven - Carl-Emil // All Stars som minnetonka // Liv og Bertram var på trods af jetlag slet ikke trætte, da vi ankom // Liv i Ripley's Aquarium of Ontario // Liv malet som regnbuehund // Liv kaster med sten i Lake Ontario // Bertram den frækkert // minnetonkaer // lækre tasker fra canadiske Herschel // stor koncentration når der males på græskar // Bob Dylan børnebog

onsdag den 23. oktober 2013

mormornu på Frederiksberg

lørdag den 5. oktober åbnede mormornu sin første butik - og det var endda ret tæt på, hvor jeg bor. Derfor skulle jeg da også lige forbi og snuse lidt :-)

Jeg vil ikke sige så meget - blot lade billederne tale for selv. Jeg havde lyst til at købe det hele...









det sidste billede er mønstret på det smukke smukke tæppe, som lå på gulvet. Et tæppe som desværre ikke kan købes i dag...

kh Tine

mandag den 21. oktober 2013

fire dage uden børn

for tre uger siden var vi børnefri i fire dage fra søndag aften til torsdag eftermiddag. Det sker jo ikke så tit, at vi sådan får børnene passet, da bedsteforældrene bor i Jylland og vi i København. Men når det sker, er det gerne lidt flere dage af gangen.

Det er en helt vild følelse at køre over Storebæltsbroen uden børnene. Det er sådan en blanding af en følelse af frihed, og at man har glemt sin ene arm. Meget mærkelig. Men også meget dejlig.

Selvom vi skulle på arbejde helt som normalt, og vi nok også lige skulle arbejde lidt mere end normalt (når der nu var mulighed for det), så var det alligevel som om, der var oceaner af tid til en selv. Tiden blev især brugt på at spise ude.

Tirsdag sammen med et par veninder på Meyers i Lyngby. Hold nu op, det var lækkert! Både stedet og maden. Jeg havde lyst til at tage møblerne med hjem, og maden blev serveret så fint og smagte så godt. Det var ikke billigt - men pengene værd.



Onsdag på Bistro Boheme, som 2 gange er blevet kåret til årets bistro i hhv. 2009 og 2012. Mogens og jeg fejrede vores 1 års bryllupsdag, så den skulle ikke have for lidt. Min menu bestod af forret: krabbe med guacamole og kapers, hovedret: tournedos af oksemørbrad med fritter og bearnaise, dessert: citrontærte med marengs. Uha det var mega lækkert.



Torsdag var jeg inviteret på frokost af en samarbejdspartner på Damindra, en japansk restaurant. Det er det lækreste sushi, jeg har smagt, og det blev anrettet så flot, så mine billeder lever slet slet ikke op til virkeligheden. Vi fik en frokostmenu med en friskpresset æble- og ingefærjuice. Så forfriskende og dejligt. Der var faktisk endnu en ret end på mine billeder, men jeg blev lidt flov over at tage alle de billeder - kender du det?

Det var skønt at være uden børnene i nogle dage og bare kunne gøre lige det, man ville. Men det var godt nok også dejligt at se de to krabater igen torsdag aften.

kh Tine

fredag den 18. oktober 2013

en heldig kartoffel

det er mig. Sådan føler jeg mig i hvert fald nogen gange, når jeg tænker på alle de fine ting, jeg har vundet de seneste år.

Det viser også bare, at det kan altså godt betale sig at udfylde diverse kuponer, hvadenten det er fra en tilbudsavis, på en messe eller skrive en kommentar til en give away her i blogland.

Her er nogle af de ting, som jeg har vundet i løbet af de sidste 5 år:

Et smukt grafisk tryk lavet af Anne Novak - vundet på Marapyttas blog. Det hænger så fint i min lille stue.


En Verner Panton Tivoli stol - vundet i en lodtrækning blandt frivillige medarbejdere i Dansk Røde Kors.


Et rejsegavekort på 15.000 kr. - vundet via en kupon fra Kvicklys tilbudsavis (Det er dette gavekort, vi bruger på vores rejse til Toronto, hvor vi er netop nu).


Et Poul Kjær rokkefår - vundet i en give away på bloggen Northlittle.


Et gavekort på 2.000 kr. til Comwell - vundet på Femina Kvindemesse for et par uger siden i Forum.


Og nu er det altså ikke sådan, at jeg styrter rundt og deltager i alt, hvad jeg falder over. Overhovedet ikke. Jeg deltager i det, der kommer forbi mig - eller det jeg kommer forbi. Men jeg siger til gengæld stort set heller aldrig nej til at deltage i en konkurrence, hvis jeg bliver spurgt.

onsdag den 16. oktober 2013

på vej til Toronto

tidligt tidligt denne morgen tog vi alle fire afsted mod lufthavnen. Vi tager nemlig på efterårsferie i Toronto. Mustsees er Niagara Falls, CN Tower, David Bowie udstilling, downtown og masser af legepladser :-)



Det er jo ikke ligefrem det allermest almindelige sted at holde efterårsferie. Men for os var det ret oplagt. Det er der flere grunde til.

Mogens boede derovre i fire måneder tilbage i 2007, da han arbejde på sin PhD i medievidenskab, og jeg var ovre at besøge ham i 16 dage. Vi synes begge rigtig godt om byen. Alle folk er så utrolig venlige og har egentlig en ret europæisk mentalitet og humor. Man siger at hvis ikke det er den mest, så i hvert fald en af de mest multietniske byer i verden. Vi var ude at spise 8 gange på de 16 dage, og hvis jeg ikke tager helt fejl var det 8 forskellige nationaliteter. Det er noget, vi kan li. Mogens har stadig kontakt til et par professorer derovre - en af dem har været i Danmark 2 gange efterfølgende og har desuden skrevet en artikel sammen med Mogens. Og dem skal vi naturligvis besøge.

Vi har et vennepar, der flyttede til Toronto for ca. 1 år siden. De har sagt tusindvis af gange, at vi bare skal komme og bo hos dem. Og de har da også en bil, vi bare kan låne :-) De henter os i lufthavnen og har planlagt en masse gode aktiviteter for både børn og voksne. De har selv en dreng på 6 år. Liv glæder sig så meget til at lege med ham.

Jeg vandt for 4 år siden et rejsegavekort på 15.000 kr. Vi har gemt det i alle årene, fordi vi ikke lige kunne finde det helt rigtige at bruge det på, samt at der jo er kommet to børn til verden i denne periode. Men nu synes vi, tidspunktet var oplagt. Bertram er stor nok til at få noget ud af turen, men lille nok til ikke at optage et flysæde i flyet og dermed koste det samme som os. Så det passede med, at gavekortet lige præcis betalte flyturen.

Nu er vi på vej, og vi glæder os. Jeg skriver selvfølgelig om turen, når jeg er tilbage. Men ind til da kan du følge mig på instagram (kreaholic). Her på bloggen har jeg planlagt nogle indlæg, som jeg selvfølgelig har skrevet på forhånd - men bare så alt ikke går helt i stå de næste 10 dage.

Rigtig god efterårsferie til jer!

kh Tine

torsdag den 10. oktober 2013

skab et sæt tøj til Kay Bojesens abe og vind

i dag så jeg lige, at Imerco afholder en virkelig fin konkurrence. En der lige passer ind i bloglands univers :-)

Jeg ville ønske, jeg selv kunne deltage, men jeg kan ikke nå det, da vi tager på en lang efterårsferie lige om lidt (mere om det senere).

Men det man skal gøre, er simpelthen at skabe et sæt tøj til den populære abe, tage et billede af aben med tøjet på og uploade billedet på Imercos facebook side. Så deltager man i konkurrencen om den store abe på 60 cm.

Jeg kan da godt komme i tanke om rigtig mange blogkvinder, jeg kunne tænke mig at se lave sådan et sæt. Bare for at nævne nogle - Wenche, Line, Anne, Lis og smilerynker.


Læs alle konkurrencereglerne her.

onsdag den 9. oktober 2013

vil du være med til at hjælpe børn i nød?

det spørgsmål kan man jo ikke sige nej til. Derfor sagde jeg også ja, da jeg for to uger siden blev spurgt, om jeg ville være med til at sprede budskabet om CharityAntivirus, der i disse dage lancerer en ny kampagne - først i Danmark men siden hen verdensomspændende.

Formålet er at sætte fokus på og samle penge ind til børn i nød i hele verden.

CharityAntivirus er startet af Janus Rægaard Nielsen, som ønsker at gøre det nemmere at give penge til børn i nød. Da han har en IT baggrund - helt konkret indenfor PC sikkerhed - kom han på den ide, at lave et antivirus program, hvor forbrugeren selv beslutter, hvad prisen skal være.

For at sprede budskabet har CharityAntivirus allieret sig med selveste landsholdsanfører og Liverpoolstjerne Daniel Agger. Han står i spidsen for "The Agger Foundation", som samler penge ind til børn, der på den ene eller anden måde er kommet i vanskeligheder. Det kan være pga. sygdom eller svære vilkår under opvæksten. Udover "The Agger Foundation" støtter CharityAntivirus også følgende organisationer: ChildFund International, BØRNEfonden og Børns Vilkår.

Daniel Agger er sammen med en sød lille dreng ansigterne i kampagnefilmen, som du kan se nedenfor. Herudover er det også selveste Mads Langer, der lægger musik til. Det er jo ikke en hel dårlig kombi :-)




Tænker du nu: "Hvad skal jeg lige bruge sådan et antivirus program til?". Så kan jeg egentlig godt forstå dig. Det er jo ikke ligefrem noget, vi kvinder går og tænker så meget over. Men hvis du alligevel skulle have lyst til at støtte dette fantastiske tiltag, så kan du jo fortælle din mand, at den teknologi, der bruges i programmet, er kåret til "The best Antivirus Tecnology in the World" de sidste tre år i streg. Det kan jo være, at han så gerne ville bruge lidt tid på at installere det på computeren... Og du får lov til helt selv at bestemme prisen!

Hvordan hænger en software så lige sammen med børnevelgørenhed?
Tja, det gør det vel egentlig heller ikke. Men nu viste det sig bare, at den mand, der selv har en søn, og hvis hjerte bløder for alle de børn, der på den ene eller anden måde ikke har det godt, er et geni til PC sikkerhed. Og man kan jo næsten ikke gøre andet, end at gøre det man er bedst til. Og at man så herefter vælger at give hele overskuddet væk, er jo ikke mindre end beundringsværdigt.

Overskuddet fra salget af antivirussoftwaren går 100% til børnevelgørenhed. Overskuddet forventes at udgøre omkring 80% af omsætningen, og alle kan følge med i projektets regnskab og omkostninger på deres hjemmeside.

Du kan læse meget mere om både kampagnen og produktet på hjemmesiden.
Følg desuden kampagnen på hhv. facebook og Twitter.

Du kan også læse om kampagnen i følgende artikler:
dr.dk/sporten
jyllands-posten.dk
altomdata.dk


torsdag den 3. oktober 2013

efterårsstøvlerne er fundet!

kan I huske mit indlæg med mine støvleønsker dette efterår?

Jeg har endelig fået købt et par. Men det blev ikke et af dem på collagen. Jeg har været meget besværlig. Enten var de for spidse, for maskuline eller for "normale". Jeg ville gerne  have et par, der var feminine på en rå og casual måde. Men de måtte for guds skyld ikke blive for feminine. Det er en meget vigtig balancegang.

Jeg havde lidt besluttet mig for de leopard plettede fra Ganni, men da var de fuldstændig udsolgt i min størrelse - og vist også i alle andre størrelser. Nå, så ryger man lidt tilbage på nul.

Men da jeg så i mandags bare lige skulle kigge ind i Filippa K på Gl. Kongevej, så stod de der! De var lige som jeg gerne ville have dem. Lidt rå pga. den mørkegrå nubuck, der x lidt, med en lille hæl, så de ikke blev for flade og maskuline og den helt rette mellemting mellem spids og bred i snuden.

Jeg elsker Filippa K!

Jeg har i forvejen et par højhælede støvler i samme mærke, og dem er jeg stadig fantastisk glad for, så jeg ved, at det er super gode sko - og de holder!

Nu har jeg gået med dem et par gange, og de er altså virkelig lækre. Er du selv blevet lidt interesseret, kan du købe dem lige her.

Rigtig god dag.

ps. min dag kommer til at bestå af frokost på Damindra og intimkoncert med Medina - what a day!




LinkWithin

Related Posts with Thumbnails