onsdag den 29. maj 2013

år for år i en bog

jeg elsker at lave fotobøger. Da jeg fik min første mac for ca. 7 år siden, var jeg ikke til at komme i kontakt med efter at have opdaget, at man i iPhoto kunne lave bøger med alle ens billeder. Herefter er det blevet til rigtig mange bøger. Bøger med billeder af rejser, fester med venner, vores bryllup, bøger til bedsteforældre og oldeforældre med billeder af deres dejlige børnebørn og oldebørn osv. osv.

Jeg er derfor også gået i gang med at lave en bog til Liv for hvert år i hendes liv. Det er blevet til tre styks indtil videre, og da hun netop er blevet fire, skal jeg hurtigst muligt i gang med den fjerde. Og planen er naturligvis, at Bertram skal have helt det samme.

Vi nyder at kigge i bøgerne og snakke om alle de ting, som Liv har oplevet. Især efter hun blev storesøster, har hun været meget interesseret i at se sig selv som baby, og se at hun gjorde helt de samme ting som Bertram. Og så er det altså bare nemmere og hyggeligere at tage bogen ned fra hylden i stedet for at kigge på en computerskærm.

Jeg har igennem årene prøvet mange forskellige programmer til at lave fotobøger i. Der er især op til jul nogle vanvittige tilbud, så man kan lave en vildt flot bog til næsten ingen penge. Men jeg må også indrømme, at der er langt mellem kvaliteten af bøgerne. Det er måske ikke altid helt til at se i den færdige udgave, men det program, som man skal arbejde i, kan være meget forskellige. Der er nogle som er utrolig nemme at finde ud, hvor der er mange forskellige slags design af siderne, baggrunde, mulighed for fotoredigering etc. Og så er der dem, hvor man bare ikke kan sætte billederne op lige nøjagtig på den måde, man gerne vil - og det har jeg altså en helt bestemt holdning til. Ligesom med så mange andre ting, jeg selv laver, så skal sådan en bog bare være i orden. Jeg skal være 100 % tilfreds med resultatet, eller vil det nage mig hver gang, jeg kigger i den.

Det er derfor heller ingen hemmelighed, at det godt kan tage mig rigtig mange timer at lave sådan en bog. Men tilfredsstillelsen er stor!

Jeg har også et yndlingsfirma at bestille hos, og det er Pixum. Det er ikke det billigste, men jeg synes, det er det bedste program at arbejde i, og kvaliteten på bogen er altid i top.

Har du endnu ikke prøvet at lave en fotobog, så kan det virkelig anbefales. Nedenfor er der lidt inspiration til hvordan det kan se ud, og så er der selvfølgelig en masse dejlige billeder af min datter, i det år hvor hun gik fra at være to til at være tre. Hun blev storesøster, startede i børnehave og stoppede med at bruge sut. Det var virkelig et begivenhedsrigt år!








kh Tine

torsdag den 23. maj 2013

vores liv set sådan fra en 4-årigs synsvinkel

jeg er sikker på at alt det her fototagning til instagram har haft sin påvirkning på min nu fireårige datter. Hun er i hvert fald begyndt at tage billeder af alt og alle - og især mad. Disse billeder er de første hun nogensinde har taget. Jeg forestillede mig lidt, at hendes billeder ville blive rystede, uskarpe og ikke rigtig fokusere på noget. Men jeg er faktisk lidt imponeret over hendes evne til at tage nogle fine billeder - i børnehøjde.

Så her får I lige lidt snapshots fra vores hverdag i Livs øjenhøjde :-)




onsdag den 15. maj 2013

skønne børn

jeg nåede desværre ikke med på konceptet om at tage et billede af mine børn hver uge hele året.

Men hvis jeg nu havde gjort det, så ville disse billeder helt sikkert have været en del af det!

Billederne er fra Kr. Himmelfartsdag, hvor vi var i Tivoli med mormor og morfar. Vejret var godt, og børnene i hopla. Liv fik sin første candy floss, og Bertram nød Rasmus Klump legepladsen i fulde drag.






Jeg elsker de billeder!

kh Tine




tirsdag den 14. maj 2013

Boganmeldelse - Alfons Åberg

maj måneds bøger er 2 bøger med Alfons Åberg. "Nej! Sagde Alfons Åberg" og "Hvem griner sidst? sagde Alfons Åbergs far".

Jeg vil ikke gå i detaljer med handlingerne i bøgerne, men komme med vores (Livs og min) mening om bøgerne generelt.

Vi er i forvejen fans af Alfons Åberg, så forventningerne var store allerede inden, vi fik bøgerne. Og de indfriede dem alle. Alfons Åberg er bare en skøn lille dreng, som kommer ud for helt almindelige hverdagsting, som kan ske for alle drenge og piger på 5 år (er det ikke ca. så gammel han er?).


Billederne er enkle, men indeholder alligevel så mange detaljer. Efter jeg havde læst dem højt for Liv én gang, kunne hun selv læse historierne højt - blot ved at se på billederne og selvfølgelig ved brug af den utrolige klæbehjerne hun nu engang har.

Men det er ikke kun Alfons, der er sjov at læse om. Det er også faren. Han kommer i situationer, hvor han bliver presset, skal være kreativ, eller hvor han bliver vred. Især i den ene bog "Nej! sagde Alfons Åberg", som handler om at Alfons ikke vil spise aftensmad, får faren et smil frem på læben hos mig. Han prøver først at lokke med en is til dessert. Så to is. Og til sidst tre is. For derefter nærmest at plage Alfons om at spise. Og til sidst råber han meget højt. Jeg synes, jeg kan genkende temaet med først at være sød for så til sidst at blive godt træt af barnet, der bare ikke vil høre efter.

Det ender selvfølgelig med, at de bliver gode venner, og Alfons kan faktisk slet ikke huske, hvorfor det nu var, at han ikke ville spise. Alt sammen noget både børn og voksne kan relatere sig til :-)

Jeg kan også rigtig godt lide ideen med, at Alfons bor sammen med sin far. At der bliver fortalt en historie om en søn og hans far. Uden at det egentlig handler om, at der mangler en mor. Eller at Alfons er skilsmissebarn. Det handler bare om, at en far også kan gøre alle de ting, som en mor kan. Han er en ansvarsfuld forælder, der er både sjov at lege med, laver mad, gør rent, handler ind og tager omsorg om Alfons. Og flere gange bliver han beskrevet som et stort forbillede for børnene - som f.eks. i "Hvem griner sidst? sagde Alfons Åbergs far", hvor den sidste sætning er: For fremtiden vil fætrene også bruge hovedet ligesom Alfons Åbergs far.

Liv stiller mange spørgsmål til bogen, og jeg kan fornemme på hende, at hun forstår pointerne ret godt. Dt giver anledning til at snakke om nogle af de ting, der også sker for hende i børnehaven og herhjemme.

Alfons Åberg er og bliver et hit!

Læs vores anmeldelse af Cykelmyggen Egon her.

kh Tine

onsdag den 1. maj 2013

pink pige

Liv har aldrig været til kjoler, stramme bukser og hårpynt. Hun er til blødt jerseytøj, der ikke strammer nogen steder, og som man kan gå i spagat i, uden at tøjet sprækker.

Det er hun sådan set stadig. Men nu må de bløde joggingbukser gerne være lyserøde. Faktisk vil hun slet ikke have tøjet på, hvis der er bare en snert af drengefarve som blå, grøn, brun eller lignende. Det kan til tider være svært at finde noget tøj, der er blødt og behageligt, som moderen (mig!) gider kigge på. Og som altså nu også skal være lyserødt. Men hurra for leggins, haremsbukser og oversize sweatshirts og mærker som Soft Gallery, Little Remix og Bobo Choses.

Men i går havde vi en positiv oplevelse med et par jeans fra LEGO Wear! For lidt tid siden fik Liv lov til at vælge et par af Legos bukser , og hun valgte naturligvis de lyserøde!
Jeg var ret spændt på det, for godt nok var de lyserøde. Men de var jo ikke i blødt jersey eller isoli.

Liv fik bukserne på fra morgenstunden, og der var ingen brok. Normalt kan der godt være hyl og skrål, hvis tøjet bare strammer en lille smule. Og disse bukser har jo lynlås og knap ved maven, som nemt kan komme til at genere en lille barnemave. De er ikke fuldstændig slim, men de har heller ikke meget vidde.
Men alt gik fint!


Og da jeg hentede hende i børnehaven, havde hun dem sørme stadig på. Og der var ikke et dårligt ord om bukserne på noget tidspunkt. Så de er altså godkendt på trods af at det er cowboystof!

Det skal siges, at stoffet er blød denim. Jeg synes, de er lidt lange i det, men ellers er pasformen rigtig pæn. De sidder vildt godt på hende, og det er rart at se hende med andet end joggingtøj. De ryger  heller ikke ned omkring numsen, når hun bukker sig ned eller sidder på huk som på billedet. I taljen kan man desuden justere med en elastik, så de bliver lidt mere fleksible omkring livet.

Så det må siges at være et gennembrud - et af de større :-)

Tak til Lego for et par rigtig tøsebukser, der sidder pænt og stadig er fleksible til at lege i.

Har du fået lyst til at købe tøj fra Lego, kan du købe deres børnetøj online.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails