søndag den 30. januar 2011

pude #1

i Livs vuggestue mangler de i den grad at få nogle nye puder ind i hyggekrogen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvornår de puder, de har, er fra.
Så derfor har jeg i denne weekend været et smut forbi IKEA og købt nye store puder. I dag blev første betræk syet.


Håber I alle har en dejlig weekend.

kh Tine

onsdag den 26. januar 2011

cupcake workshop hos mig

Opdateret: der er lukket for tilmelding!

så er der åbnet for tilmelding hos Julia til cupcake workshop i København. Du kan melde dig til lige her.
Det hele foregår lørdag den 5. marts kl. 12 - 16 hjemme hos mig.


Jeg glæder mig helt vildt meget til en hyggelig dag med en masse flotte og lækre kager.

kh Tine

mandag den 24. januar 2011

så kom awarden os' til mig

Susan har været så sød at sende awarden videre til mig. Tusind tak, Susan. Det er altid så dejligt, når der er nogen, som tænker på en.


Reglerne for at modtage denne award er:

  1. Tak og link tilbage til den person, der tildelte mig.
  2. Del 8 ting om mig selv.
  3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har opdaget.
  4. Kontakte de bloggere og fortælle dem om deres priser.

Her er da lige 8 om mig:

1) jeg har boet i fem forskellige byer i DK. Odense, Horsens, Vejle, Århus og nu København.

2) en af mine bedste koncertoplevelser var Håkon Hellmström på Spot Festival tilbage i 2002 eller 2003 (kan ikke lige huske det). Han giver den bare så meget gas.

3) jeg gennemførte i 2006 halvmaraton i Århus, men har siden døjet med løberknæ ...

4) min yndlingschokolade er Toblerone

5) jeg er afhængig af cola

6) min parfume p.t. er Fresh Laundry af Clean

7) min nyeste cd er med Søren Huss

8) Jeg har grædt højt i en biograf 2 gange. Til "Dancer in the dark" og "Precious". Det var ikke særlig sjovt....

Jeg synes, det er svært lige at finde 8 nyopdagede bloggere, som ikke allerede har fået awarden, så jeg nøjes med en, som jeg virkelig næsten lige har opdaget, og som, jeg synes, er rigtig sød.
Det er Mia med bloggen Kiiromi.

søndag den 23. januar 2011

jeg tapetserer

i dag er en ret produktiv dag, læs: Liv sover en laaang middagslur :-)
Jeg fik tapetseret en hukit stol og Brio-køkkenet.


Jeg synes faktisk, det var lidt svært at lave stolen. Det var svært at få skabelonen til at passe helt perfekt på stolen. Så jeg gik på kompromis med et par "skæve" steder.
Hvordan gør I, når I sætter tapet på sådan en stol?

Køkkenet var jo super nemt. Det var bare en firkant.... Men det ser bare lidt mere køkken-agtigt ud nu, ik?

kh Tine

færdig slut prut

så blev babyvesten færdig og en ny kan begynde...
Ja der er hele tre veninder, der føder inde for en måned, og de skal jo alle have noget hjemmelavet. Men nu kan den ene da streges. Jeg synes faktisk vesten er meget sød med den afrundede hals. Den opskrift, jeg har brugt før, var med firkantet hals.

tirsdag den 18. januar 2011

waaaaaauw

jeg har lige opdaget, at jeg har rundet et skarpt hjørne. Bloggen har nu 200 faste læsere. Det må og skal fejres! Jeg går i tænkeboks og vender tilbage med noget spændende ....



kh Tine

lørdag den 15. januar 2011

mere strik

jeg er inde i en strikke-periode. Har netop sendt en pakke afsted til en lille dreng i Randers med en brun uldtrøje (hvordan kunne jeg glemme at tage et billede?), og nu er jeg i gang med en ultra lille uld-undertrøje til en lille pige, der skal fødes omkring den 7. februar. Opskriften har jeg fundet her.


Desuden har jeg været forbi Garn-iture på Smallegade og lure, hvorefter jeg endte med at købe de to Vendestrik-bøger. Jeg aner ikke, om mine meget minimale strikkeevner rækker til det, men jeg synes, det virker rimelig ok at gå til. Glæder mig til at afprøve det. Og ellers har jeg både dygtige strikkehjælpere på arbejde, i familien og sågar herinde i blogland...


kh Tine

lækkert strik ind af døren

i går (fredag) kom der en skøn og lun pakke ind ad døren til os.
Det var Mogens' tante, der havde sendt os hjemmestrikkede strømper og en hue. Så lækkert og virkelig sødt af hende - tak Lissi! Vi er rigtig glade for det hele, det luner i en kold tid.



Vi tager en tur til Odense i dag og besøger Livs oldeforældre. Så jeg har bagt kokos/hindbær roulade til kaffen - mums.

Rigtig god lørdag til jer.

søndag den 9. januar 2011

gammelt køkkenskab blev til fin reol

jeg købte for længe siden et gammelt køkkenskab på loppemarkedet ved Frederiksberg Rådhus. Du kan se skabet inden transformationen her. Nu er det endelig blevet færdig og ser rigtig fint ud på Livs værelse.

Uden legetøj:


Med legetøj:


Min svigerfar har malet det. Jeg kunne simpelthen ikke finde tid til det, så da Mogens og jeg var i London, og farmor og farfar passede Liv, brugte han også weekenden på at male skabet i denne flotte mintblå farve.
Jeg har derefter sat de nye skuffegreb fra Liebe på og tapet købt i Retrovilla. Det var første gang, jeg tapetserede et møbel, og jeg må sige, at det var utrolig nemt. Jeg var lidt spændt på, om jeg nu ville gøre noget forkert, men det gik faktisk rigtig godt. Så det kan man sagtens kaste sig ud i. Jeg penslede bare tapetklister på bagsiden af tapetet, satte det op på skabet og tørrede over med en tør klud. That's it.

kh Tine

lørdag den 8. januar 2011

hvem sagde, at hotdogs var usundt?

vi har fået de lækreste og sundeste hotdogs i dag.


I søndags købte jeg en ny kogebog, som er vist på billedet herunder. Og den er ikke mindre end fantastisk. Vi har allerede lavet 4 forskellige ting fra den. Der fandt jeg også opskriften på hotdogs med mangosalsa, diverse salat-ting-man-lige-har-ved-hånden og ja så også de mindre sunde men utrolig lækre hjemmelavede ristede løg.


Det var et hit ved både store og små ...

velbekomme!

islandsk sweater til salg - SOLGT!

min mor har strikket denne lækre lækre sweater til mig. Den er desværre bare alt for lille. Vi glemte i kampens hede at lave en strikkeprøve, og nu står vi altså med en for lille sweater. ØV!
Min mor har været så sød at tilbyde at strikke en ny til mig, så jeg har i dag været forbi butikken og købe nyt garn. Den færdige sweater er derfor til salg - og det til en yderst favorabel pris. Jeg skal bare have betalt garnprisen, så det fås faktisk ikke billigere. Hvis den skal sendes, skal køber betale porto, men du er også meget velkommen til at hente den hjemme hos mig på Frederiksberg.




Sweateren er som sagt super super lækker. Den koster 400 kr., og er strikket i uldgarn, der hedder Létt Lopi. Den er råhvid/brun plus grønne kanter. Størrelsen er small. Jeg plejer at være 38-40 i bluser, så jeg vil tro denne er 36-38.

Skriv til mig, hvis du er interesseret. Jeg sætter den på trendsales om en uges tid. Men jeg synes da lige, at I blogkvinder skulle have chancen først.

kh Tine

søndag den 2. januar 2011

nytårs-rester

vi fik simpelthen det lækreste mad nytårsaften, jeg glemte desværre bare at tage billeder af det. Vi var hos et vennepar på Østerbro, og vi havde fordelt retterne mellem os. De stod for forretten og desserten, og vi lavede hovedretten. Forretten bestod af forskellige små lækkerier som f.eks. kalvepostej, bønner med seranoskinke og portobellosvamp med en lækker tomatsalsa i. Hovedretten var lammekølle med hasselbach kartofler, fetacreme, bønnesalat og en gude-lækker sauce. Desserten var en helt fantastisk chokolade-flyder-ud-af-kage-når-du-sætter-gaflen-i-den kage a la Mette Blomsterberg med en dejlig hindbærsorbet.

I dag har vi fået rester, og så tog jeg da lige et par billeder.



Tilbehøret til lammet i aften var dog lidt anderledes... men stadig godt:-)
Lammekøllen var simpelthen så god, og kødet kommer fra en økologisk gård nær ved Kalundborg kaldet Mineslund. Her køber vi stort set alt vores kød. Det er så dejligt at tænke på, at kødet er helt frisk og fri for alle mulige tilsætningsstoffer. Og så er kødet SÅ lækkert.

Håber I alle kom godt ind i det nye år.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails